Kasakhstan er først og fremmest et spørgsmål om størrelse. Landet fylder 2,72 millioner km² — omkring treogtres gange Danmark — og er verdens største indlandsstat. Der er over 2.000 kilometer i fugleflugt fra det ene hjørne til det andet, og det meste af den afstand er steppe: et fladt til svagt bølget græsland uden træer, der fortsætter uden at ændre karakter i timevis.
Bjergene findes, men de ligger næsten alle i et hjørne. Khan Tengri i Tian Shan på 7.010 meter med istoppen står i det sydøstligste hjørne mod Kirgisistan og Kina, og det er derfor, Almaty og ikke hovedstaden Astana er landets rejsemæssige tyngdepunkt. Se også guiden til Kasakhstan og siden om kort og kortressourcer.
Steppen, ørkenen og bjergene
Steppen gennem midten og nord er landets grundform. Mod nord glider den over i det sibiriske skovbælte; mod syd bliver den tørrere og bliver til halvørken og ørken. Det er et landskab uden orienteringspunkter, hvilket i århundreder har gjort det til nomadeland: man flytter med årstiderne, fordi ingen enkelt plet har nok græs hele året.
Syd og sydvest er tørt. Her ligger ørkensletten Betpak-Dala og længere nede den strimmel, hvor Syr Darja løber mod resterne af Aralsøen. Aralsøens tilbagetrækning er det mest dramatiske landskabsskifte i landets nyere historie: den gamle kystlinje ligger nu langt fra vandet, og havbunden er blevet til saltørken.
Vest ender ved Kaspiske Hav. Området omkring det er lavland — dele af det ligger under havets overflade — og Karagije-sænkningen syd for Aktau er et af de laveste punkter i Asien. Landskabet her er bord-flade kalkstenssletter, der pludselig falder væk i farvede kløfter.
Øst og sydøst er bjergene. Tian Shan rejser sig direkte op fra sletten syd for Almaty, som ligger i omkring 800 meters højde med den snedækkede Zailijskij Alatau som baggrund fra enhver gade. Længere mod nordøst ligger Altaj mod den russiske og mongolske grænse, lavere men grønnere, med nåleskov og floder. Mellem bjergene og steppen ligger Charyn-kløften, skåret ned i den røde sandsten, og Balkhash, en usædvanlig sø, der er fersk i den vestlige ende og salt i den østlige.
Floderne løber ikke ud i noget hav. Irtysj i nordøst er undtagelsen — den fortsætter ind i Sibirien — mens resten ender i søer, sumpe eller i sandet.
Afstandene
Her er afstande ikke et spørgsmål om timer, men om hvilket transportmiddel man vælger.
- Almaty-Astana er omkring 1.200 kilometer. Flyet tager knap to timer, hurtigtoget det meste af et døgn, og bilturen går over flad steppe hele vejen
- Almaty-Charyn-kløften er omkring 200 kilometer mod øst, tre-fire timer hver vej — den gøres som dagstur
- Almaty-Bolsjoje Almatinskoje-søen i bjergene er under 30 kilometer, men op ad en stejl grusvej
- Astana-Borovoe i søområdet mod nord er omkring 250 kilometer, tre timer
- Almaty-Aktau ved Kaspiske Hav er over 2.000 kilometer i fugleflugt. Det er en flyvetur, ikke en køretur
Toget er værd at overveje netop her: strækningerne er lange nok til, at natten går med det, og togkulturen er en del af oplevelsen.
Vinter og sommer
Klimaet er udpræget fastlandsklima, og udsvingene er blandt de største i verden. Vinteren er bidende kold på steppen og i Astana; sommeren er varm og tør, og i lavlandet i syd bliver den stegende. Foråret er kort, og maj-juni og september er derfor de behagelige måneder i det meste af landet. Undtagelsen er bjergene ved Almaty, hvor juli-august er den eneste rigtige vandresæson — dér er højden en fordel, netop når sletten er ubrugelig.
Gode kortressourcer
- OpenStreetMap dækker byer og hovedveje, men på steppen er et kortlagt spor ikke det samme som en vej
- Topografiske kort over Tian Shan findes fra bjergbestigningstraditionen og er langt bedre end noget digitalt i højderne
- Et fysisk oversigtskort over landet hjælper på at holde proportionerne — det er svært at fornemme afstandene på en telefonskærm
Vælg ét hjørne. Almaty og bjergene er én rejse, Aralsøen og vesten en anden, og forsøget på at nå begge dele bliver mest lufthavn.
Se nøgletallene på fakta om Kasakhstan, og find mere under Kasakhstan.