Fransk Guyana

Fransk Guyana er ikke en koloni og ikke et land – det er et fransk departement, lige så meget en del af Frankrig som Bretagne, blot med regnskov i stedet for hvedemarker. Her betales med euro, posten hedder La Poste, gendarmeriet patruljerer, og bagerne bager baguetter i 32 graders varme. Samtidig er det Den Europæiske Unions største og mest tyndtbefolkede område, hvor over 95 procent er dækket af Amazonasregnskov, og hvor knap 300.000 mennesker bor næsten alle sammen på en smal kyststribe.

Kombinationen giver et af Sydamerikas mest særegne rejsemål. Fransk Guyana har to historier, som stadig former stedet. Den ene er straffekolonien: Fra 1852 til 1953 sendte Frankrig omkring 70.000 dømte hertil, hvor de fleste døde af malaria og gul feber; navnet Djævleøen blev synonym med det værste, den franske stat kunne finde på. Den anden er rumfarten: Siden 1968 har Europa opsendt sine raketter fra Kourou, fordi placeringen tæt på ækvator giver et gratis skub fra Jordens rotation. I dag er rumhavnen landets største arbejdsplads – og dens mest overraskende turistattraktion.

Højdepunkter

• Centre Spatial Guyanais i Kourou – gratis rundvisninger på Europas rumhavn med besøg ved affyringsramperne og kontrolcenteret; ved en opsendelse kan man tilmelde sig en tilskuerplads flere kilometer væk og se raketten gå op over junglen. Book i god tid, og medbring pas
• Îles du Salut – de tre "frelsens øer" ud for Kourou, hvor straffekoloniens hårdeste afdeling lå: fængselsruiner overgroet af palmer, kokosnøddepalmer og frække aber på Île Royale, mens Île du Diable – Dreyfus' ø – kun kan ses fra vandet. Dagstur eller overnatning i den tidligere vagtbygning
• Cayenne – hovedstaden med kreolske træhuse i blegnede farver, det livlige Marché de Cayenne med hmong-grøntsager og bouillon d'awara, samt Place des Palmistes med kæmpe kongepalmer
• Awala-Yalimapo – strand i nordvest, hvor læderskildpadder lægger æg i et af verdens største antal fra marts til juli; en af de mest imponerende naturoplevelser på kontinentet
• Maroni-floden – flerdagesture i pirogue op ad grænsefloden til maroon- og amerindianske landsbyer omkring Maripasoula, dybt inde i skoven, hvor der ikke går veje
• Kaw-sumpen – oversvømmet savanne sydøst for Cayenne med natlige bådture på jagt efter kajmaner, ibisser og hoatzin-fuglen
• Saint-Laurent-du-Maroni – den gamle fangeby ved grænsen til Surinam med Camp de la Transportation, hvor de dømte ankom, og hvor cellerne stadig står med indridsede navne

Bedste rejsetid

Juli til november er den lange tørtid og den bedste rejsetid: jordveje er farbare, luftfugtigheden mere udholdelig, og myggene færre. Marts til juni er den store regntid med voldsomme byger, hvor skildpaddesæsonen til gengæld topper – vil du se læderskildpadder ved Awala-Yalimapo, må du acceptere regnen. En kort tørperiode i marts kaldes lokalt le petit été de mars.

Temperaturen ligger på 24-33 grader året rundt. Bemærk at karnevallet, som varer fra helligtrekonger til askeonsdag, er landets store begivenhed – hver weekend i månedsvis med parader og de maskerede touloulous, der inviterer mændene op at danse. Det er en fantastisk, men meget booket periode.

Mad og befolkning

Køkkenet er en af de bedste grunde til at tage hertil. Fransk teknik møder kreolske, brasilianske, hmong- og amerindianske traditioner: bouillon d'awara, den mørke gryde af awara-palmefrugt med røget kød, fisk og grøntsager, spises til påske og tager tre dage at lave – siger man, at den, der spiser den, altid vender tilbage. Dertil kommer colombo, den caribiske karryret, frisk flodfisk og på markederne i Cacao og Javouhey vietnamesisk-hmong-suppe fra flygtninge, der bosatte sig her i 1970'erne og i dag dyrker landets grøntsager.

Befolkningen er tilsvarende sammensat: kreoler, maroons (efterkommere af undslupne slavegjorte, som lever langs Maroni), seks amerindianske folk, hmong, haitianere, brasilianere og fastlandsfranskmænd på udstationering. Det giver et samfund med markante forskelle i levevilkår mellem kysten og det indre – noget, man mærker, så snart man kommer op ad floden.

Godt at vide

Fransk Guyana er dyrt – franske priser plus fragt. Et hotelværelse koster typisk 700-1.200 kr. pr. nat, en hovedret 150-250 kr., og lejebil ca. 500-700 kr. pr. dag. Lejebil er samtidig næsten uundværlig: Kollektiv transport findes stort set kun som delte minibusser langs kystvejen RN1 mellem Cayenne, Kourou og Saint-Laurent, og alt andet kræver egen bil, båd eller organiseret tur.

Praktisk er det Frankrig: euro, franske stikkontakter, franske mobilabonnementer uden roaming-tillæg for EU-borgere, og dansk sygesikringskort gælder. Sproget er fransk – engelsk hjælper meget lidt uden for rumhavnen, så det er værd at have et par sætninger med. Danskere behøver ikke visum, men medbring pas (ikke kun kørekort). Gul feber-vaccination er påkrævet, og malariaforebyggelse anbefales til det indre; tal med en rejseklinik.

Fly fra Europa går primært fra Paris (Orly) til Cayenne som indenrigslignende ruter, hvilket gør landet let at nå fra Danmark via Paris. Der er også forbindelser til Fort-de-France, Pointe-à-Pitre og Belém. Over land er der grænseovergang med færge over Maroni til Surinam og over Oyapock-broen til Brasilien ved Oiapoque – se Brasilien – mens Guyana ligger et land længere mod vest. Sikkerhedsmæssigt er kysten roligere end naboerne, men der er lokal kriminalitet i Cayenne og ved grænsen; tjek Udenrigsministeriets rejsevejledning. Se også Frankrig, hvis du vil forstå den administrative sammenhæng.

Vores råd: Planlæg turen omkring en opsendelse, hvis det overhovedet kan lade sig gøre – datoerne offentliggøres på forhånd, og at se en raket løfte sig over regnskoven, mens brøleaberne svarer igen, er en oplevelse, ingen anden destination kan levere. Og tag mindst én overnatning på Île Royale: når dagsturisterne er sejlet hjem, har du fangeøen og dens spøgelser for dig selv.