Rejseviden

Kort over Elfenbenskysten

Laguner og regnskov i syd, savanne i nord, og to hovedstæder

Elfenbenskysten ligger som en firkant med bunden i Guineabugten, og landet skifter karakter, jo længere nordpå man kommer. Syd er vådt, grønt og tropisk; nord er tørt, åbent og savanne. Skillelinjen er ikke en grænse, men en glidende overgang et sted i landets midte, og den forklarer både landbruget, byerne og hvornår det er behageligt at rejse.

Landet fylder 322.463 km² — cirka 7,5 gange Danmark. Højeste punkt er Mont Nimba på 1.752 meter helt ude i vest på grænsen til Guinea; resten af landet er lavland og bølgende plateauer. Se også guiden til Elfenbenskysten og siden om kort og kortressourcer.

Kysten, skoven og savannen

Den østlige kyst er en lagunekyst: en næsten ubrudt række af brakvandslaguner bag en smal sandbarre, med åbninger ud til havet få steder. Abidjan ligger inde i Ébrié-lagunen, ikke ude ved havet, og byen er derfor delt op af vand og bundet sammen af broer. Det er landets økonomiske tyngdepunkt med omkring fem millioner mennesker og en kunstigt gravet kanal som havneindsejling. Øst for byen ligger Grand-Bassam, den gamle koloniby, på selve sandtangen.

Den vestlige kyst er en anden slags kyst — klipper, bugter og lange åbne strande uden lagune foran, med San-Pédro som havneby. Bølgerne er større her, og undertowen er stærk, hvilket er værd at vide, før man går i vandet.

Regnskoven dækkede engang hele syden og er i dag stærkt reduceret, men Taï-nationalparken i sydvest er stadig en af Vestafrikas største sammenhængende regnskove. Bag kysten ligger landets egentlige pengemaskine: kakaobælte og plantager, som har gjort landet til verdens største kakaoproducent.

Midten er et plateau med åben skov, der gradvist bliver til savanne. Her ligger Yamoussoukro, der blev udpeget til hovedstad, fordi præsidenten stammede derfra — landet har siden haft et administrativt dobbeltliv, hvor titlen ligger i indlandet og alt andet i Abidjan.

Nord er tør savanne med baobabtræer, spredte landsbyer og en helt anden byggeskik af ler. Korhogo er den store by, og længere mod nordøst ligger Comoé-nationalparken, en af Vestafrikas største. Vest for nord rejser landet sig mod bjergene ved Man, hvor der er grønt, bakket og vandfald.

Landets floder — Bandama, Sassandra og Comoé — løber alle nord-syd og ud i lagunerne eller havet. De opdeler landet på langs snarere end på tværs, og det er en af grundene til, at vejene følger samme retning.

Afstandene

Hovedvejene ud fra Abidjan er landets bedste; jo længere væk fra dem, desto mere skal du regne med hul asfalt og grus.

  • Abidjan-Grand-Bassam er kun omkring 40 kilometer østpå, under en time uden for myldretiden
  • Abidjan-Yamoussoukro er cirka 230 kilometer ad motorvejen og tager omkring tre timer
  • Abidjan-San-Pédro langs eller bag kysten er omkring 350 kilometer og en god halv dag
  • Abidjan-Korhogo i nord er cirka 600 kilometer — regn med otte-ti timer i bil, eller tag et indenrigsfly
  • Yamoussoukro-Man vestpå er omkring 300 kilometer ind i bjergene

Myldretrafikken i Abidjan er en faktor i sig selv. Broerne over lagunen er flaskehalse, og en tur tværs gennem byen kan let tage længere tid end den første time ude af den.

Regntider og tørketid

Syd har to regntider — en lang fra maj til juli og en kortere omkring oktober — mens nord kun har én, koncentreret regntid om sommeren. December til februar er den tørre tid i hele landet og det bedste tidspunkt at rejse; det er også de måneder, hvor harmattan-vinden kan blæse støv ned fra Sahara og lægge en tør dis over nord, så udsigterne bliver grå og luften ridser i halsen.

Den kraftige regn i syd er ikke bare ubehagelig, den er et fremkommelighedsspørgsmål: grusvejene ind til parkerne og landsbyerne i vest bliver mudrede og enkelte steder ufremkommelige.

Gode kortressourcer

  • OpenStreetMap har den bedste dækning af sekundære veje og landsbyer og er værd at hente offline, før du forlader Abidjan
  • Et papirkort over Vestafrika giver overblikket over, hvordan landet hænger sammen med nabolandene — nyttigt, hvis rejsen fortsætter over land
  • Parkkort til Comoé og Taï fås lokalt ved indgangene; i praksis kører man ikke i de parker uden guide, og guidens rutekendskab er kortet

Læg de lange etaper om formiddagen. Vejarbejde, regn og trafikken omkring Abidjan gør sen eftermiddag til den mest uforudsigelige del af dagen.

Se nøgletallene på fakta om Elfenbenskysten, og find flere rejsemål under Elfenbenskysten.