Landet ligger, hvor Afrika deler vandet. Et bredt plateau i omkring 600 meters højde løber tværs gennem landet og danner vandskel: alt nord for det løber mod Tchadsøen, alt syd for det ender i Congofloden. Det lyder abstrakt, men det er hele forklaringen på, hvordan landet er indrettet - hvor skoven står, hvor savannen begynder, og hvorfor næsten al trafik samler sig i det sydvestlige hjørne.
Landet fylder 622.984 km², omkring fjorten gange Danmark, og har ingen kyst. Det ligger så langt fra havet, som man kan komme i Centralafrika, og det mærkes i alt fra vareforsyning til vejenes stand.
Se også guiden til Den Centralafrikanske Republik og siden om kort og kortressourcer.
Skoven, savannen og floden
Syd og sydvest er regnskov. Den er den nordlige udløber af Congobækkenets store skov, og den tætteste del ligger i hjørnet mod Cameroun og Congo, hvor Sangha-floden løber. Her ligger Dzanga-Sangha med skovelefanter, lavlandsgorillaer og de store lysninger i skoven, hvor dyrene samles om saltholdig jord. Det er landets mest besøgte område og samtidig et af de sværest tilgængelige.
Midten er overgangen: galleriskov langs vandløbene og græssavanne imellem dem. Det er her, de fleste større byer ligger - Bambari, Bossangoa, Bouar - på eller lige ved plateauet.
Nord og nordøst er åben savanne, der bliver tørrere op mod Tchad og Sudan. Her ligger de store nationalparker, blandt dem Manovo-Gounda-St. Floris, i et område der er tyndt befolket og i praksis meget svært at komme til.
Ubangi-floden danner den sydlige grænse mod Den Demokratiske Republik Congo, og det er den, landet vender sig mod. Bangui ligger på nordbredden lige nedenfor strømfaldene, som er det punkt, hvor skibstrafikken nedefra må stoppe. Byen ligger der af netop den grund.
Mont Ngaoui i vest, 1.410 meter, er landets højeste punkt og hører til det bjergland, der fortsætter ind i Cameroun.
Afstandene
Kun en mindre del af vejnettet er asfalteret, og resten er jordveje, der bliver ufremkommelige i regntiden. Kilometertal siger derfor mindre end normalt; det er timerne og årstiden, der tæller.
- Bangui-Bouar mod vest er omkring 450 kilometer. En lang dag ad den bedste vej i landet
- Bangui-Berbérati i sydvest er omkring 580 kilometer og tager mindst en dag, ofte mere
- Bangui-Bambari mod øst er omkring 380 kilometer. Regn med en hel dag
- Bangui-Bangassou i sydøst er omkring 750 kilometer ad vejen langs floden. To dage er realistisk
- Bangui-Dzanga-Sangha foregår i praksis ad en lang skovvej sydpå og tager en til to dage. Mange flyver den sidste del med småfly
- Nordøst mod Ennedi-siden af landet er ikke en køretur, men en ekspedition. Regn i dage, ikke timer
I regntiden fra maj til oktober lukker mange af disse strækninger helt eller delvist. Den tørre periode fra december til februar er den eneste tid, hvor landet reelt er fremkommeligt over land.
To regntider og en tørketid
Syd for plateauet regner det næsten hele året med et dyk omkring januar. Nord for det er der en tydelig tør sæson fra november til marts, hvor harmattan-vinden blæser støv ind fra Sahara og giver diset luft og køligere nætter.
Skellet mellem de to mønstre løber omtrent langs plateauet - og det er samme linje, som skiller skov fra savanne. Landet har med andre ord kun ét geografisk skel, men det gælder for både regn, vegetation og afgrøder på én gang.
Gode kortressourcer
- OpenStreetMap er det bedste tilgængelige kort, men dækningen er ujævn: byerne er rimeligt kortlagt, landvejene mindre
- Offline-kort på telefonen er nødvendige. Mobildækning findes stort set kun i og omkring de større byer
- Et papirkort over Centralafrika giver det overblik, som skærmen ikke kan, og er værd at have med på lange strækninger
Planlæg efter årstiden før alt andet. Den samme strækning kan tage seks timer i februar og være helt lukket i august.
Se nøgletallene på fakta om Den Centralafrikanske Republik, og find flere rejsemål under Den Centralafrikanske Republik.