Burkina Faso er et fladt land uden kyst, og begge dele forklarer det meste. Landet fylder 274.200 km², cirka 6,4 gange Danmark, og ligger som et plateau midt i Vestafrika med seks nabolande hele vejen rundt. Det højeste punkt, Ténakourou i sydvest, når 749 meter. Der er ingen bjergkæde, ingen sø af betydning og ingen havn — kun en langsom hældning fra det tørre nord mod det grønnere syd.
Det, der binder landet sammen, er tre floder. Mouhoun, Nakambé og Nazinon hed engang Sorte, Hvide og Røde Volta, og de gav landet dets gamle navn, Øvre Volta. De løber sydpå og samles først nede i Ghana i Voltasøen. Hvor de tre floder er, er der grønt hele året; hvor de ikke er, afgør regntiden alt.
Se også guiden til Burkina Faso og siden om kort og kortressourcer.
Fra Sahel til savanne
Mossi-plateauet i midten er landets kerne. Det ligger 250-400 meter oppe, er tørt og let bølget, og her ligger hovedstaden Ouagadougou med omkring 2,5 millioner indbyggere. Jorden er lateritrød, og den farve følger med på alt — veje, huse, tøj.
Sahel i nord og nordøst mod Mali og Niger er halvørken. Her er sanddyner ved Oursi, kvægmarkeder og et landskab, der skifter fra græs til sand på få kilometer. Nedbøren er under en tredjedel af sydens, og regntiden varer knap to måneder.
Sydvesten er den grønne del. Omkring Banfora rejser en sandstensskrænt sig over sletten, og det er landets eneste rigtige landskab i lodret retning: Sindou-klippernes tårne, vandfaldene ved Karfiguéla og søen Tengrela. Bobo-Dioulasso er regionens by og landets næststørste.
Sydøsten mod Benin og Niger er savanne med de største tilbageværende dyrebestande. Arli og den burkinske del af W-parken ligger her, langs Pendjari-floden, og de er kun farbare i tørtiden.
Afstandene
Vejene mellem de store byer er asfalterede og rimeligt hurtige. Alt andet er grus, og i regntiden bliver grus til ler.
- Ouagadougou-Bobo-Dioulasso er cirka 360 kilometer ad landets bedste vej — fem timer i bil eller bus
- Bobo-Dioulasso-Banfora er omkring 85 kilometer, halvanden time, og er den korte udflugt til klipperne og vandfaldene
- Ouagadougou-Banfora er derfor cirka 445 kilometer, seks-syv timer
- Ouagadougou-Dori i Sahel er omkring 260 kilometer, fire-fem timer
- Ouagadougou-grænsen mod Ghana ved Pô og Paga er cirka 165 kilometer, to-tre timer, og er den klassiske landevej videre sydpå
Store dele af nord og øst har i årevis været urolige, og rejsen dertil planlægges ikke på et kort alene. Undersøg situationen grundigt, før du lægger en rute uden for aksen mellem hovedstaden og sydvest.
Regntid og harmattan
Året har to halvdele. Regntiden falder juni-september og er kortest i nord, hvor den knap nok varer to måneder. Resten af året er tørt. Fra december blæser harmattan ned fra Sahara med en støvet, tør luft, der gør himlen mælkehvid og sigtbarheden dårlig — det er også den køligste tid og den bedste at rejse i. Marts-maj før regnen er den hårde tid, hvor temperaturen holder sig over 40 grader dag efter dag.
Gode kortressourcer
- OpenStreetMap er det mest opdaterede for Ouagadougou og Bobo-Dioulasso, hvor lokale kortlæggere har gjort et stort arbejde. På landevejene er dækningen tyndere
- Et papirkort over Vestafrika er stadig værd at have, fordi det viser grænseovergange og de få broer over floderne
- Offline-kort på telefonen er nødvendigt uden for byerne, hvor dækningen er upålidelig
Planlæg efter årstiden frem for efter afstanden: en grusvej, der tager to timer i januar, kan være ufremkommelig i august.
Se nøgletallene på fakta om Burkina Faso, og find flere rejsemål under Burkina Faso.