Burkina Faso betyder "de retskafne menneskers land" – et navn, landet fik i 1984, da præsident Thomas Sankara skiftede kolonitidens Øvre Volta ud med en sammensætning af ord fra moré og dioula. Det er et af Vestafrikas kulturelt rigeste lande: hjemsted for Afrikas største filmfestival, for et af kontinentets mest ansete kunsthåndværk i bronze og maske, og for et musikliv, hvor balafonen – den vestafrikanske træxylofon – står på UNESCOs liste over immateriel kulturarv.
Men Burkina Faso er samtidig et af de lande, hvor sikkerhedssituationen har ændret sig mest gennemgribende i nyere tid. Udenrigsministeriet fraråder alle rejser til Burkina Faso, og frarådningen dækker i praksis hele landet, ikke blot grænseområderne. Følg altid den aktuelle rejsevejledning på um.dk, før du overhovedet begynder at planlægge. Denne side er derfor skrevet som en præsentation af, hvad landet rummer – ikke som en opfordring til at tage af sted nu. Kald det udskyd-modellen: Læs, lær, hold øje – og gem rejsen til en periode, hvor forholdene igen tillader den.
Højdepunkter
- FESPACO i Ouagadougou – Panafrikansk Film- og TV-festival er Afrikas største filmbegivenhed og har siden 1969 gjort hovedstaden til kontinentets filmiske midtpunkt. Under festivalen forvandles Ouagadougou til én stor filmby med visninger i biografer, på pladser og i kvartererne, og prisen Étalon de Yennenga – Yennengas hingst – er Afrikas mest eftertragtede filmpris. Selv uden for festivalen findes filmkulturen i byen: monumentet over filmskaberne midt i en rundkørsel siger noget om, hvor højt mediet står
- Ouagadougou – "Ouaga" er en lavmælt hovedstad uden højhuse og hektisk facade, men med Grand Marché, det nationale museum, håndværkerlandsbyen Village Artisanal og et natteliv, hvor maquis'erne – de udendørs barer med grillet kylling og kold Brakina-øl – er byens sociale hjerte
- Bobo-Dioulasso – landets næststørste by og for mange dens smukkeste. Den store moské i sudanesisk lerarkitektur med sine pinde stikkende ud af murene, det gamle Kibidwe-kvarter, kolonitidens jernbanestation og en musikscene, der har fostret nogle af Vestafrikas kendteste orkestre
- Sindou-klipperne – vest for Banfora rejser en række eroderede sandstensnåle sig som et forstenet skovbryn. Peaks-formationen kan gås igennem på stier mellem klippetårnene og hører til Vestafrikas mest fotogene landskaber
- Banfora-området – Karfiguéla-vandfaldene, sø-landskabet ved Tengréla med flodheste, og sukkerrørsmarker i en grønnere del af landet end resten
- Gaoua og Lobi-kulturen – i sydvest bor lobi-folket i befæstede lerhuse, soukala, uden vinduer og med adgang gennem taget. Museet i Gaoua giver den kontekst, man ellers ikke får, og Loropéni – ruinerne af tusind år gamle stenmure – er landets eneste UNESCO-verdensarvssted af den ældre slags
- Bronzestøbning og masker – Burkina Faso er blandt Afrikas stærkeste steder for cire perdue, voksudsmeltningsteknikken, hvor bronzefigurer støbes i én arbejdsgang. Bwa- og bobo-folkets bladmasker og de høje, brædtformede masker fra nunuma- og winiama-områderne er museumsværdige – og festivalen FESTIMA i Dédougou samler maskegrupper fra hele regionen
Bedste rejsetid
Burkina Faso ligger i Sahel og har tre reelle årstider. November-februar er den kølige, tørre periode og klart den behageligste: dagtemperaturer omkring 30-33 grader, nætter der kan gå ned i 15-18 grader, og lav luftfugtighed. Det er også i denne periode, de store kulturbegivenheder ligger – FESPACO afholdes i ulige år i februar-marts, FESTIMA i lige år.
Marts-maj er hedeperioden, hvor termometeret regelmæssigt passerer 40 grader og gør alt uden for skyggen anstrengende. Juni-september er regntid: kortere, kraftige byger, et pludselig grønt landskab omkring Banfora – og grusveje, der kan blive ufremkommelige. Hele det tørre halvår præges desuden af harmattan, den støvede ørkenvind fra nordøst, der i december-februar kan lægge en diset slør over sigtbarheden og gøre fotografering vanskelig.
Men vigtigere end kalenderen er situationen. I lande med aktive frarådninger giver det ingen mening at planlægge efter sæson, før man planlægger efter sikkerhed.
Godt at vide
Sikkerheden er det afgørende. Siden midten af 2010'erne har væbnede grupper opereret i store dele af Sahel-regionen, og Burkina Faso har været hårdt ramt. Store landområder er reelt uden for myndighedernes kontrol, en betydelig del af befolkningen er internt fordrevet, og landet har oplevet politisk ustabilitet. Konsekvenserne for rejsende er konkrete: når Udenrigsministeriet fraråder alle rejser, bortfalder rejseforsikringens dækning typisk, og der er meget begrænsede muligheder for konsulær bistand – Danmark har ingen ambassade i landet. Bortførelsesrisikoen mod udlændinge er reel, ikke teoretisk.
Udskyd-modellen er derfor den ærlige anbefaling: Behandl Burkina Faso som en rejse på ønskelisten, ikke i kalenderen. Hold øje med rejsevejledningen, følg burkinsk kultur hjemmefra – filmene fra FESPACO når ud i verden, musikken er tilgængelig, og lobi-skulpturen og bronzen findes på europæiske museer. Og overvej i mellemtiden nabolandene: Ghana og Benin ligger kulturelt tæt på en del af de samme traditioner og har historisk været langt mere tilgængelige.
Praktisk, når forholdene engang måtte ændre sig: Visum skal søges hjemmefra, og gul feber-vaccination er et krav ved indrejse. Malariaforebyggelse er nødvendig hele året – Burkina Faso ligger i et højrisikoområde. Sundhedsvæsenet er begrænset uden for hovedstaden, så en forsikring med evakueringsdækning er uundværlig. Valutaen er CFA-franc (XOF), som er bundet til euroen i et fast forhold; kontanter dominerer, og hæveautomater findes stort set kun i de største byer. Fransk er officielt sprog, mens moré, dioula og fulfulde er de mest udbredte modersmål.
Prisniveauet er lavt efter danske forhold – et måltid på en maquis koster typisk ca. 25-50 kr., en enkel hotelovernatning i Ouagadougou fra ca. 250 kr. – men transport og guider trækker budgettet op, fordi afstandene er store og infrastrukturen tynd. Ouagadougou-Bobo-Dioulasso er omkring 350 km ad landets bedste vej.
Kulturelt er burkinerne kendt for en gæstfrihed og en høflighedskodeks, hvor hilsener ikke skrues ned: Man spørger til familien, til rejsen, til natten, før man kommer til sagen. Det er et af de steder, hvor tålmodighed ikke bare er en dyd, men en forudsætning for at få noget som helst til at ske.
Vores råd: Lad rejsevejledningen bestemme tidspunktet – ikke drømmen. Sæt Burkina Faso på listen over lande, du vil se, når Sahel igen bliver tilgængeligt, og brug ventetiden på at lære kulturen at kende gennem film, musik og maskekunst. Skal du opleve vestafrikansk kultur nu, så kig mod Ghana, Benin eller Togo.