Bhutan er lille på kortet og stort at rejse i. Landet fylder 38.394 km², altså lidt mindre end Danmark, men hvor Danmark er fladt, er Bhutan foldet. Fra den indiske slette i syd til Himalayas kam i nord er der på det smalleste sted under 150 kilometer i luftlinje — og på den strækning stiger landet fra omkring 200 meter til over 7.000.
Det er hele forklaringen på landet. Alle floder løber nord-syd, alle dale løber nord-syd, og alle veje må derfor enten følge en dal eller krydse en bjergryg. Der findes i praksis kun én vej på tværs af landet, og den klatrer over pas efter pas. Se også guiden til Bhutan og siden om kort og kortressourcer.
De tre bælter
Syd: Duars. Den nederste stribe langs Indien er varm, fugtig og subtropisk — jungle, teplantager, rismarker og den eneste grænseovergang, de fleste rejsende møder, ved Phuentsholing. Her er Royal Manas, landets ældste nationalpark, og et dyreliv, der ligner Indiens: elefant, næsehorn, tiger.
Midten: dalene. Mellem cirka 1.200 og 2.800 meter ligger de brede dale, hvor bhutanerne bor, og hvor næsten alle klostre og dzonger står. Vestfra og østpå: Paro, hvor den eneste internationale lufthavn ligger klemt mellem bjergsider, Thimphu som hovedstad i knap 2.300 meters højde, Punakha lavere og varmere ved sammenløbet af to floder, og længere østpå Trongsa og Bumthang, der regnes for landets åndelige hjerte. Klimaet her er behageligt, vintrene klare og kolde, og i august regner det.
Nord: Himalaya. Grænsen mod Tibet følger kammen. Toppene stiger over 7.000 meter, og Gangkhar Puensum når 7.570 meter — verdens højeste ubestegne bjerg, fordi bjergbestigning er forbudt af religiøse hensyn. Her bor kun yakhyrder, og hertil kommer man kun til fods, på vandringer der måles i uger.
Afstandene
Regn i timer, aldrig i kilometer. Vejene er asfalterede, men de er smalle, snoede og ofte under udbedring.
- Paro-Thimphu er omkring 50 kilometer langs floden og tager cirka halvanden time — den letteste strækning i landet
- Thimphu-Punakha er omkring 75 kilometer, men vejen går over Dochula-passet i omtrent 3.100 meter med udsigt til Himalaya på en klar dag. Regn med to-tre timer
- Phuentsholing-Thimphu er cirka 170 kilometer fra den indiske grænse og op — en halv dag med konstant stigning
- Thimphu-Bumthang er omkring 270 kilometer østpå over flere pas. Det er en meget lang dag eller, klogere, to
- Taktsang, Tigerreden over Paro-dalen, er ikke en køretur, men en vandring: to-tre timer op til klosteret, der hænger på klippevæggen omkring 900 meter over dalbunden
En almindelig rundrejse bliver derfor vestlig: Paro, Thimphu, Punakha og tilbage. At komme til det centrale og østlige Bhutan kræver, at man afsætter tid til selve vejen.
Højden og årstiderne
Højden betyder mere end breddegraden. Thimphu ligger sydligere end Cairo og har alligevel frost om natten om vinteren. Monsunen rammer syd fra juni til september og gør vejene udsatte for jordskred; nord for hovedkammen er der regnskygge og langt tørrere. Derfor ligger de gode måneder i foråret og efteråret — marts-maj og september-november, hvor himlen er klar nok til, at bjergene faktisk er der.
Gode kortressourcer
- OpenStreetMap dækker hovedvejen og dalbyerne rimeligt, men mange sidedale og stier mangler. Hent kortet hjem, inden du kører — mobildækningen slipper mellem passene
- Et højdeprofil frem for et vejkort er mere brugbart her end noget andet sted. Det er stigningerne, ikke kilometrene, der bestemmer dagens længde
- Trekkingkort fra bureauet er i praksis den eneste dækning af de nordlige ruter, og de går sjældent uden fører alligevel
Læg færre dale ind i programmet, end du tror der er plads til. En dag sparet på landevejen er en dag brugt et sted, der er værd at blive.
Se nøgletallene på fakta om Bhutan, og find flere rejsemål under Bhutan.