Aserbajdsjan ligger i en skål. Bjergene står langs randen — Store Kaukasus i nord, Lille Kaukasus i sydvest, Talysh-bjergene i syd — og i midten synker landet ned til en bred, tør slette, som floderne Kura og Aras løber gennem på vej ud i Kaspiske Hav. Havets overflade ligger omkring 28 meter under verdenshavenes, så når du kører fra bjergene ned til kysten, kører du reelt under havets niveau.
Landet fylder 86.600 km², dobbelt så stort som Danmark, og det meste af rejsen foregår i den nedre tredjedel. Højeste punkt er Bazardüzü i Kaukasus, 4.466 meter, oppe ved den russiske grænse. Se også guiden til Aserbajdsjan og siden om kort og kortressourcer.
Fire landsdele
Absheron-halvøen stikker ud i Kaspiske Hav som en flad, forblæst tunge, og her ligger Baku. Halvøen er ørkenagtig, salt og fuld af olie- og gasanlæg — det er den geologi, der har gjort byen rig. Syd for Baku ligger Gobustan med muddervulkaner og helleristninger i sandstensblokkene.
Store Kaukasus rejser sig i nord som en mur mod Rusland. Op ad den ligger Quba og landsbyerne i Qusar-dalene, og længere mod vest — på sydsiden af kæden — Sheki og Qax, hvor skoven begynder og luften bliver køligere. Xınalıq er en af Europas højest beliggende landsbyer og kræver en smal, stejl vej op gennem kløften.
Kura-sletten i midten er landets landbrugsland: bomuld, vin, vandmeloner og lange, lige veje. Den er varm og flad og har få seværdigheder, men den er transportkorridoren mellem Baku og alt det andet. Mingəçevir-reservoiret er landets største vandflade.
Syd og sydvest. Langs Iran-grænsen ligger Talysh-bjergene med et fugtigt, næsten subtropisk klima omkring Lankaran og Lerik — teplantager og regnskovsagtige skråninger. Mod sydvest ligger Lille Kaukasus med Ganja og Naftalan, og længere ude eksklaven Nakhchivan, som er afskåret fra resten af landet af armensk territorium.
Afstandene
Vejene fra Baku er blevet gode, men bjergsidevejene er stadig langsomme.
- Baku-Gobustan er omkring 65 kilometer sydpå, cirka en time
- Baku-Quba er omkring 170 kilometer, to en halv til tre timer
- Baku-Sheki er omkring 320 kilometer ad hovedvejen langs bjergfoden, fire-fem timer
- Baku-Ganja er omkring 360 kilometer tværs over sletten, fire-fem timer
- Baku-Lankaran er omkring 270 kilometer sydpå langs kysten, cirka fire timer
- Baku-Nakhchivan kan kun gøres med fly, cirka en time. Landruten går gennem Armenien og er ikke en mulighed
Den almindelige rundrejse bliver derfor en sløjfe mod nordvest: Baku, Sheki, eventuelt Quba, og tilbage. Syden er en selvstændig tur.
Klimaet skifter med højden
Aserbajdsjan rummer usædvanligt mange klimatyper på lidt plads. Baku og sletten er halvtørre med hede somre og milde, blæsende vintre — byens tilnavn som vindenes by er fortjent. I Kaukasus er der alpint klima med sne til langt ind i foråret, og i syd ved Lankaran falder der mere regn end noget andet sted i landet. Bedst rejsetid er april-juni og september-oktober; juli og august er meget varme og fugtige i Baku.
Gode kortressourcer
- OpenStreetMap er det stærkeste på bjerglandsbyerne og de mindre veje i Kaukasus, hvor de kommercielle kort ofte stopper ved sidste asfalterede kilometer
- Et papirkort over landet er værd at have, hvis du selv kører — mobildækningen falder ud i dalene nord for Quba og Sheki
- Vandrekort over Kaukasus findes for de gængse ruter omkring Xınalıq og Laza, men dækningen er ujævn, og en lokal guide dækker hullerne bedre end kortet
Regn med at bjergene tager dobbelt så lang tid som sletten. En dagstur, der ser kort ud på kortet, bliver let en hel dag, når den sidste halvdel er smal asfalt i serpentiner.
Se nøgletallene på fakta om Aserbajdsjan, og find flere rejsemål under Aserbajdsjan.