Algeriet er Afrikas største land, og næsten ingen bor i det. Det er den ene kendsgerning, man skal have med sig: befolkningen sidder i en stribe langs Middelhavet, sjældent mere end 200-300 kilometer bred, mens resten af landet er Sahara. Kortet ser derfor helt anderledes ud end rejsen gør — det meste af fladen er tom.
Landet fylder 2.381.741 km², omkring 55 gange Danmark, og fire femtedele af det er ørken. Alt, hvad der ligner Europa — vinmarker, motorveje, sporvogne, franske boulevarder — ligger i den nordlige stribe. Alt, hvad der ligner en ekspedition, ligger syd for Saharaatlas. Se også guiden til Algeriet og siden om kort og kortressourcer.
Fire bånd fra nord til syd
Tell Atlas og kysten. Bjergkæden løber parallelt med Middelhavet fra den marokkanske grænse til den tunesiske og skubber kysten op i klinter og små bugte. Mellem bjergene og havet ligger de frugtbare sletter, og her ligger byerne: Alger midt på kysten i en bugt, Oran mod vest, Annaba mod øst. Øst for Alger rejser Kabylien sig — stejlt, tætbefolket, berbertalende og med sne på toppene om vinteren.
Højsletterne. Syd for Tell Atlas falder landet ned på et tørt bord i 800-1.200 meters højde uden afløb til havet. Vandet samles i saltsøer, chotts, der tørrer ind om sommeren. Det er stort, fladt og goldt, og det er her, kornet og fårene er. Sétif og Djelfa er de typiske byer.
Saharaatlas er den anden kæde og den egentlige grænse. Nord for den falder der regn, syd for den gør der det ikke. Ved foden ligger oasebyerne på række — Biskra i øst regnes for porten til ørkenen, og i M'zab-dalen ligger Ghardaïa med sine fem befæstede byer på klipperygge.
Sahara. Først de store sandhave, Grand Erg Occidental og Grand Erg Oriental, adskilt af stenørken. Så, længst mod syd, rejser landet sig igen: Ahaggar (Hoggar) omkring Tamanrasset er et vulkansk højland, hvor Tahat når omkring 2.900 meter, og hvor det kan fryse om natten. Øst derfor ligger Tassili n'Ajjer ved Djanet, et sandstensmassiv fuldt af klippemalerier fra dengang Sahara var græsland.
Afstandene
Nord er små afstande og motorvej. Syd er store afstande og fly.
- Alger-Oran er omkring 430 kilometer ad øst-vest-motorvejen, fire-fem timer i bil
- Alger-Constantine er omtrent den samme afstand mod øst, og toget er et reelt alternativ
- Alger-Ghardaïa er cirka 600 kilometer sydpå — en lang dag i bil, hvor landskabet skifter fra grønt til gråt til gult
- Alger-Tamanrasset er omkring 2.000 kilometer. Det er ikke en køretur, det er en rejse på flere dage ad en enkelt vej. De fleste flyver
Den praktiske konsekvens: en rejse i nord og en rejse i syd er to forskellige rejser. At lægge dem sammen koster enten et par indenrigsfly eller en uge i bil.
Kysten mod ørkenen
Langs Middelhavet er klimaet som i Syditalien: mild, våd vinter og tør, varm sommer. På højsletterne bliver vintrene kolde og somrene brændende. I Sahara gælder andre tal — sommerdage langt over 45 grader og nætter, der om vinteren kan gå under frysepunktet i højlandet. Derfor besøges ørkenen kun i vinterhalvåret, og derfor er marts-maj og oktober-november de måneder, hvor hele landet er til at være i på én gang.
Gode kortressourcer
- OpenStreetMap er stærkest på de nordlige byer og motorvejsnettet. I Sahara bliver den tynd — men det er også der, at en manglende vej sjældent betyder andet end, at der ikke er nogen
- Et papirkort over landet er nyttigt, fordi det viser proportionerne. Man planlægger anderledes, når man kan se, at kysten fylder en femtedel af siden
- Lokale førere i syd navigerer efter terræn og brønde, ikke efter kort. Til ørkenen er en fører ikke en luksus, men transportmidlet
Vælg nord eller syd, ikke begge dele på to uger. Kysten og Kabylien er en rolig rundrejse i bil; Sahara er en ekspedition, der starter med et indenrigsfly.
Se nøgletallene på fakta om Algeriet, og find flere rejsemål under Algeriet.