Albanien er lille og stejlt. Landet fylder 28.748 km² – cirka to tredjedele af Danmark – men næsten alt, der ikke er kystslette, er bjerg. Tre fjerdedele af arealet ligger over 200 meter, og fra stranden til to kilometers højde er der de fleste steder under tres kilometer i luftlinje. Det er den kendsgerning, der forklarer landet: befolkningen, byerne og vejene er klemt sammen på den smalle vestlige slette, mens indlandet er tyndt befolket og langsomt at komme igennem.
Det højeste punkt er Korab på grænsen til Nordmakedonien, 2.764 m. Bjergene er kalk og skifer, og de er gennemskåret af dybe floddale, som ofte er nemmere at følge end at krydse. Derfor går de gamle ruter nord-syd, og derfor tager en tur på tværs af landet dobbelt så lang tid, som kortet antyder.
Se også guiden til Albanien og siden om kort og kortressourcer.
De fire Albanien
Kystsletten mod vest går fra Shkodra i nord til omkring Vlora og er landets flade del: marker, lagunger, industri og de store byer. Her ligger Tirana i en skål med bjerge tæt inde på livet mod øst, og her ligger havnebyen Durrës med landets lange sandstrande. Kysten er lav og sandet hele vejen ned – god til badning, men uden dramatik.
Den ioniske kyst mod syd begynder brat efter Llogara-passet, hvor vejen kravler op til over tusind meter og derefter falder ned til havet igen. Herfra og ned til den græske grænse er kysten klippe, småbugter og stenstrande med Korfu liggende få kilometer ude i sundet. Det er den albanske riviera, og den er kort: hele strækningen kan køres på en formiddag, hvis man ikke stopper.
De albanske alper i nord – Bjeshkët e Nemuna, "de forbandede bjerge" – er landets vildeste landskab. Dalene Valbona og Theth ligger på hver sin side af en pasryg, og vandreturen mellem dem er landets mest gåede. Adgangen sydfra går ad søen bag Koman-dæmningen på Drin, hvor en færge sejler gennem en kløft, der ligner en fjord.
Øst og sydøst er højland med søer. Albanien deler Shkodrasøen med Montenegro i nord, og Ohridsøen og Prespasøen med Nordmakedonien og Grækenland i sydøst. Ohridsøen er en af Europas ældste søer og meget dyb. Mellem dem ligger bjergbyerne og de to museumsbyer i sten, Berat og Gjirokastra, som begge er bygget op ad en skråning under en borg.
Afstandene
Vejnettet er blevet markant bedre, men motorvej findes kun på nogle få strækninger. Regn med lavere gennemsnitsfart end i resten af Europa, især øst for kystsletten.
- Tirana–Durrës er omkring 35 kilometer og tager cirka tre kvarter ad motorvejen. Det er landets korteste og hurtigste forbindelse
- Tirana–Shkodra er cirka 100 kilometer nordpå, halvanden til to timer
- Tirana–Berat er cirka 120 kilometer, omkring to timer
- Tirana–Saranda i syd er omkring 280 kilometer, men sæt fem til seks timer af – vejen over Llogara er smuk og langsom
- Tirana–Gjirokastra er cirka 230 kilometer, fire til fem timer
- Saranda–Korfu med færge tager en halv til en hel time afhængigt af båden
- Shkodra–Valbona kræver færgen over Koman-søen, og selve sejladsen tager omkring tre timer. Hele dagen går med det
Den naturlige rundrejse er derfor en sløjfe: Tirana, ned gennem indlandet til Berat og Gjirokastra, ud til den ioniske kyst og tilbage langs havet. Nord er en selvstændig rejse, ikke en afstikker.
Sæsonen følger højden
Kysten har middelhavsklima med varme, tørre somre og milde, våde vintre. Bjergene har deres eget klima: koldt og snerigt, og de albanske alper er reelt kun fremkommelige fra juni til oktober. Resten af året er passene lukket eller usikre, og vandreruterne mellem Valbona og Theth kan ikke gås.
Bedste tid er maj-juni og september. Juli og august er varmt, og rivieraen er fyldt – ikke mindst af albanere fra udlandet, der holder ferie hjemme.
Gode kortressourcer
- OpenStreetMap er klart bedst på albanske grus- og bjergveje og på vandrestierne i nord, hvor de kommercielle kort ofte er tomme
- Et vandrekort over de albanske alper er nødvendigt, hvis du går Valbona–Theth eller videre mod Kosovo og Montenegro. Stierne er markerede, men vejrskiftene er hurtige
- Et papirkort over landet er værd at have i bilen. Skiltningen i indlandet er sparsom, og mobildækningen forsvinder i dalene
Regn ikke tid efter kilometer i Albanien. Halvtreds kilometer på en bjergvej er en time og et kvarter, og den time er ofte turens bedste.
Se nøgletallene på fakta om Albanien, og find flere rejsemål under Albanien.