Victoria Falls er ikke verdens højeste vandfald og heller ikke det bredeste, men de er det største sammenhængende faldende vandtæppe på kloden: 1.708 meter bred front, 108 meter frit fald og i højvandsmånederne op mod 500 millioner liter i minuttet ned i en smal basaltkløft. Lokalt hedder faldet Mosi-oa-Tunya – "røgen der tordner" – og navnet er præcist. Sprøjtsøjlen kan ses 30-50 kilometer væk, og larmen høres længe før man ser noget.
Zambezi-floden danner grænse mellem Zambia mod nord og Zimbabwe mod syd, og faldet deles derfor mellem to lande med hver sin by, hver sin nationalpark og hver sin oplevelse. Skotten David Livingstone blev i 1855 den første europæer, der så faldet, og opkaldte det efter sin dronning. Hele området står på UNESCOs verdensarvsliste og er et af verdens syv naturvidundere.
De to sider – og hvorfor du bør se begge
Det spørgsmål, alle stiller, er hvilken side der er bedst. Det korte svar: De viser ikke det samme.
Zimbabwe har omkring tre fjerdedele af faldets front. Herfra ser man vandet forfra, ansigt til ansigt, langs en regnskovssti med seksten udsigtspunkter fra Devil's Cataract over Main Falls til Danger Point. Skoven, der vokser af den evige sprøjtdusch, er en verden for sig – en permanent regnskov midt i en tør savanne. Det er den side, der giver de klassiske billeder, og den fungerer i alle årstider.
Zambia ser faldet på tværs, fra kanten og oppefra. Knife-Edge Bridge fører ud gennem sprøjtet til en klippenæse med udsigt lige ind i kløften, og en stejl sti går ned til Boiling Pot, hvirvlen hvor floden drejer skarpt under broen. Zambias store trumf er, at man kommer helt tæt på – man står bogstavelig talt ved afsatsen. Til gengæld tørrer den østlige del af faldet ud i lavvandsmånederne, og i november-december kan Zambias side være reduceret til striber af vand på sort klippe.
De to sider forbindes af Victoria Falls-broen fra 1905, bygget som led i Cecil Rhodes' drøm om en jernbane fra Kap til Kairo og placeret, så toget skulle få sprøjt på vinduerne. Man kan gå over broen til fods; det tager få minutter, og udsigten fra midten er en af de bedste overhovedet. Fra broen springes der bungee fra 111 meter, og der arrangeres brovandringer under selve konstruktionen.
Turistbyerne har hver sin karakter. Livingstone i Zambia ligger 10 km fra faldet og er en rigtig afrikansk provinsby med marked, museum og lokalt liv – lidt rodet, billigere og mindre poleret. Victoria Falls i Zimbabwe ligger i gåafstand fra parkindgangen, er kompakt, turistrettet og velfungerende, med det koloniale Victoria Falls Hotel som midtpunkt. Elefanter og bavianer går gennem begge byer, hvilket er charmerende, indtil man møder dem på fortovet efter mørkets frembrud.
Devil's Pool
På kanten af faldet, på den zambiske side, ligger Devil's Pool – et naturligt klippebassin lige ved afsatsen, hvor en stenkant holder vandet tilbage, så man kan svømme ud og kigge 108 meter lige ned. Turen går fra Livingstone Island midt i floden, kun med autoriseret guide, og pakken inkluderer normalt bådtransport og et måltid (frokost eller high tea) for ca. 800-1.400 kr. afhængigt af tidspunkt.
Devil's Pool er kun åben, når vandstanden er lav nok – typisk fra midten af august til midten af januar, med variation fra år til år. I højvandsperioden er det fysisk umuligt, og ingen operatør vil forsøge. Book i god tid; pladserne er begrænsede, og det er områdets mest efterspurgte oplevelse.
Sæsonen betyder alt
Ingen anden faktor ændrer besøget så meget som vandstanden. Zambezi svulmer op efter regntiden i oplandet, og forskellen mellem højeste og laveste vandføring er mere end tyvedobbelt.
- Februar-maj: fuld kraft. Vandmængden topper omkring april. Kraften er overvældende, men sprøjtet står så tæt, at man tit ikke kan se selve faldet fra udsigtspunkterne – kun en hvid væg af tåge. Regnfrakke er ikke nok; man bliver gennemblødt, og kameraet skal i vandtæt pose. Helikopterflyvning er her klart pengene værd, fordi det er den eneste måde at se hele faldet på
- Juni-august: det bedste kompromis. Rigelig vand, klar udsigt, regnbuer i sprøjtet og behagelig temperatur. Højsæson med tilsvarende priser
- September-november: lavvande. Faldet bliver mere overskueligt, og man ser den blottede basaltkløft, som ellers er skjult. Devil's Pool er åben, og rafting er på sit bedste. Til gengæld er den zambiske side svag, og oktober er brændende varmt
- December-januar: vandet begynder at stige igen, landskabet grønnes, og priserne er lave
Aktiviteter omkring faldet
- Rafting på Zambezi neden for faldet regnes blandt verdens vildeste kommercielle floder med talrige grad V-strømfald. Sæsonen er typisk august-december, når vandstanden tillader det; en heldagstur koster ca. 1.000-1.500 kr., og der er en lang, stejl klatretur op ad kløften til sidst
- "Flight of Angels" – helikopter- eller mikroflyvning over faldet, 12-25 minutter, ca. 1.000-1.800 kr.
- Solnedgangskrydstogt på Zambezi oven for faldet – flodheste, elefanter ved bredden og gin & tonic, ca. 400-600 kr.
- Mosi-oa-Tunya Nationalpark på zambisk side har en lille bestand af hvide næsehorn, som man kan gå ind til med ranger – en usædvanlig oplevelse så tæt på en by
- Zambezi Nationalpark og elefantflokke på Zimbabwe-siden, samt dagsture til Chobe i Botswana, som ligger under to timers kørsel væk
Ud over faldet
Bruger man mere end de obligatoriske to dage, er der en kulturel side af området, som de fleste kører forbi. Livingstone Museum er Zambias ældste og største og fortæller både om regionens folkeslag og om David Livingstone selv – blandt andet med originale breve og dagbøger. Mukuni, en leja-landsby ti kilometer fra faldet, har en høvding, en snitteri-tradition og guidede besøg, hvor pengene går til landsbyen. På Zimbabwe-siden fortæller det lille Victoria Falls Field Museum ved parkindgangen om kløftens geologi: Zambezi har gennem årtusinder skåret sig baglæns gennem otte tidligere fald, og de forladte kløfter neden for det nuværende fald er sporene af dem.
Og så er der eftermiddagsritualet: high tea på verandaen på Victoria Falls Hotel fra 1904, med udsigt til broen og sprøjtsøjlen. Det koster ca. 200-300 kr., man behøver ikke bo der, og det er en af de mest atmosfæriske timer i det sydlige Afrika.
Praktisk
Området har to lufthavne: Livingstone (LVI) i Zambia og Victoria Falls (VFA) i Zimbabwe, begge med forbindelser via Johannesburg, Nairobi eller Addis Abeba. Fra Danmark er der typisk to mellemlandinger.
Grænsen mellem de to lande krydses ved broen og er ligetil, men kræver planlægning. Der findes en fælles turistvisum-ordning (KAZA UniVisa), der dækker både Zambia og Zimbabwe og tillader dagsture til Botswana – den er i perioder suspenderet, så tjek de gældende regler før afrejse og medbring dollarsedler i pæn stand til visumgebyret. Entré til nationalparken koster ca. 150-250 kr. pr. side, og de fleste hoteller arrangerer transfer og grænseassistance.
Prisniveauet er højere end i resten af regionen – faldet er en international attraktion, og aktiviteterne prisfastsættes derefter. Til gengæld findes der billig indkvartering i Livingstone, hvis man ikke skal bo på Zambezis bred. Betal med dollar eller kort; zambiske kwacha bruges lokalt, mens Zimbabwe i praksis handler i dollar.
Malariaprofylakse anbefales, især i og efter regntiden. Gå ikke alene langs floden efter mørke – både krokodiller og elefanter færdes i området – og hold afstand til bavianerne, som er dygtige tasketyve.
Vi har en dedikeret guide til hele landet på https://zambia.dk, hvor du finder mere om Victoria Falls, South Luangwa og Lower Zambezi. Overblikket over rejsemålet finder du også i vores guide til Zambia.
Vores råd: Sæt to hele dage af og se faldet fra begge sider – én dag på hver. Vælg juni-august, hvis du kun kan rejse én gang, og gem Zimbabwe-siden til sidst på eftermiddagen, hvor solen står bag ryggen og skaber regnbuer i sprøjtet over hele fronten.