Vestsahara er så nær på et rent landskab, som et område kan komme. Det er Sahara, der møder Atlanterhavet, og stort set alt derimellem er sten, grus og sand. Der findes ingen flod med vand hele året, ingen bjergkæde af betydning og ingen skov. Til gengæld er der kysten — godt tusind kilometer af den — og den er mere interessant, end ørken normalt er.
Området fylder ca. 266.000 km² – omkring 6 × Danmark, næsten alt sammen ørken. Højeste punkt er et navnløst punkt i øst, ca. 800 m: der er ikke noget bjerg at navngive.
Se også guiden til Vestsahara og siden om kort og kortressourcer.
Kysten, der er kold
Den kolde Kanariske havstrøm løber sydpå langs kysten og ændrer alt. Havet er køligt, luften over det er køligere end ørkenen indenlands, og mødet giver tåge frem for regn. Morgentågen driver ind over kysten og forsvinder op ad formiddagen, og det er den, der holder de få planter i live.
Den samme strøm bringer næring op fra dybet, og derfor er farvandet et af Atlanterhavets rigeste fiskeområder. Fiskeri og fosfatminedrift er de to erhverv, der betyder noget.
Kysten selv er lige og fattig på naturhavne, med klinter, sandstrande og enkelte pynter — Cap Boujdour er den mest markante. Den ene rigtige undtagelse er Dakhla, hvor en smal halvø stikker cirka 40 kilometer ud parallelt med kysten og lukker en lang, lavvandet lagune inde. Fladt vand, stabil vind og ingen bølger indenfor: derfor er byen blevet et kitesurfing-sted.
Indlandet
Bag kysten hæver landet sig langsomt mod øst i flade trin. Det er mest hamada, stenørken — hårde, sortbrune flader af grus og skifer uden sand — afbrudt af gruslette og enkelte klitområder. Store sandhav som i det centrale Sahara er der ikke meget af.
Vandet ses kun som wadier, tørre flodlejer, der fører vand nogle få gange i et årti. Den vigtigste er Saguia el-Hamra i nord, som har givet navn til hele den nordlige landsdel; den sydlige hedder traditionelt Río de Oro efter lagunen ved Dakhla. De to navne er den ældste og stadig mest brugbare inddeling.
El Aaiún (Laayoune) er største by med ca. 220.000 indbyggere; Dakhla er det andet centrum. El Aaiún ligger et stykke inde i landet ved wadien, med sin havn ude ved kysten. Sydøst for byen ligger fosfatminen ved Bou Craa, forbundet med kysten af et transportbånd tværs over ørkenen — et af verdens længste.
Muren
Det træk, der ikke står på almindelige kort, men bestemmer al færdsel, er sandmuren: en befæstet vold af sand og sten, som løber fra nord til syd gennem området og videre ned langs grænsen mod Mauretanien. Området er FN-registreret som ikke-selvstyrende og uden afklaret status. Marokko kontrollerer i praksis alt vest for muren, Polisario den tynde østlige stribe.
Konsekvensen er enkel: man færdes vest for muren, langs kysten. Terrænet på østsiden er minefyldt i store områder.
Afstandene
Der er reelt én vej: kystvejen, der kommer sydfra Marokko og fortsætter ned til den mauretanske grænse. Alt planlægges ud fra den.
- El Aaiún-Dakhla er over tusind kilometer sydpå — en meget lang dag i bil eller en bus, der kører om natten. Der findes også indenrigsfly
- Dakhla-grænsen mod Mauretanien ved Guerguerat er omkring 400 kilometer videre sydpå gennem næsten ubeboet ørken
- Nordpå mod Agadir fra El Aaiún er en lang køredag; de fleste flyver
- Dakhla by til lagunens kitespots er en halv times kørsel eller mindre
Der er langt mellem tankstationer og byer. Fyld op, hver gang du kan, og hav vand med i bilen.
Vind og tåge
Ørkenklima, men kysten er køligere og tågepræget på grund af den kolde Kanariske havstrøm. Indenlands er forskellen mellem dag og nat stor, og sandstorme fra øst — den varme, støvede vind fra det indre Sahara — kan lukke sigtbarheden i dagevis.
November-marts. Dakhla har vind stort set året rundt, og det er vinden, ikke temperaturen, der afgør sæsonen der.
Gode kortressourcer
- OpenStreetMap dækker kystvejen og de to byer, men er tynd eller tom, så snart man forlader vejen — hvilket man ikke bør
- Et papirkort over det nordvestlige Afrika giver bedre overblik over afstandene mellem tankstationer og byer end telefonen, som ofte er uden dækning mellem etaperne
- Satellitbilleder er den eneste pålidelige måde at se, hvordan pisterne løber, hvis du kører uden for asfalten med lokal ledsagelse
Kør kun på asfalten. Store dele af ørkenen her er minefyldte, og der findes ikke et kort, der viser dem pålideligt.
Se nøgletallene på fakta om Vestsahara, og find flere rejsemål under Vestsahara.