Tibet er ikke et bjergland med dale imellem. Det er et plateau — et sammenhængende højland, hvor selve bunden ligger over fire kilometer oppe, og hvor bjergene rejser sig derfra. Det er grunden til, at man ikke klatrer op i Tibet, men lander i det, og til at højdesyge er det første, enhver rejse her skal tage højde for. Lhasa ligger i 3.650 meters højde, og det er lavt efter tibetanske forhold.
Den autonome region fylder omkring 1,2 millioner km² — cirka otteogtyve gange Danmark — og det historiske Tibet er endnu større. Langs sydkanten står Himalaya med Mount Everest (Qomolangma) på 8.849 meter på grænsen til Nepal. Se også guiden til Tibet og siden om kort og kortressourcer.
Pladens kanter
Plateauet er indrammet af bjergkæder på tre sider, alle resultat af den samme pladekollision, som stadig løfter området.
Himalaya i syd er kanten mod Indien og Nepal — den højeste kæde på jorden og en effektiv mur: monsunen fra syd taber sit vand på den indiske side, og derfor er Tibet tørt trods sin nærhed til en af verdens vådeste egne.
Karakoram ligger i vest mod Kashmir, og Kunlun i nord danner grænsen mod Xinjiangs ørkener. Mod øst falder plateauet i trapper ned mod Sichuan, gennemskåret af dybe flodkløfter — den mest dramatiske og mindst tilgængelige kant.
Landsdelene
De sydlige dale er, hvor folk bor. Yarlung Tsangpo løber vest-øst gennem hele den sydlige del af plateauet, og langs den og dens tilløb ligger de brede, tørre, dyrkbare dalbunde: Lhasa i Kyi-chus dal, Shigatse længere vest, Gyantse derimellem og Tsedang i Yarlung-dalen, hvor tibetansk landbrug og kongedømme begyndte. Længst mod øst vender floden omkring Namcha Barwa, skærer sig gennem Himalaya og løber ud i Indien som Brahmaputra.
Changtang i nordvest er det modsatte: et enormt, næsten fladt, næsten mennesketomt højland med saltsøer uden afløb, i fire til fem kilometers højde. Her er nomader, vildæsler og antiloper, og næsten ingen veje.
Søerne ligger højt. Namtso nord for Lhasa ligger i omkring 4.700 meters højde, og Yamdrok syd for byen nås over et pas med udsigt ned på det turkisfarvede vand. Længst mod vest ligger Manasarovar og bjerget Kailash i 6.638 meters højde, helligt i fire religioner, og som pilgrimme går rundt om frem for op ad.
Plateauet er Asiens vandtårn. Indus, Sutlej, Brahmaputra, Salween, Mekong, Yangtze og Den Gule Flod har alle deres udspring her, og derfor kaldes isen her den tredje pol.
Afstandene
Vejnettet er blevet bedre, men afstandene er store, og det er højden og passene, der bestemmer, hvor lang en dag bliver.
- Lhasa lufthavn-Lhasa by er omkring 60 kilometer nede i Tsangpo-dalen, cirka en time
- Lhasa-Shigatse er omkring 280 kilometer vest, fire-fem timer ad vejen, mindre med tog
- Lhasa-Yamdrok-søen er omkring 100 kilometer over et pas på over 4.700 meter — en dagstur
- Lhasa-Namtso er omkring 250 kilometer nordpå, fem-seks timer, og man overnatter i over 4.700 meters højde
- Lhasa-Everest Base Camp på den tibetanske side er 600-700 kilometer og tager mindst to dage hver vej
- Lhasa-Kailash i det vestlige Tibet er omkring 1.200 kilometer — to-tre dages kørsel
Toget fra Xining over Tanggula-passet til Lhasa er verdens højestliggende jernbane og tager omkring et døgn. Mange tager den for at få højden gradvist frem for at flyve direkte op i 3.650 meter.
Højden og årstiderne
Klimaet er højlandsklima: tynd luft, kraftig sol, store udsving mellem dag og nat og lidt nedbør. Solen brænder, skyggen er kold, og temperaturen kan falde tyve grader efter solnedgang.
April-juni og september-oktober er den bedste tid. Undgå vinteren, hvor passene lukker af sne, og juli-august, hvor udløberne af monsunen når ind over den sydlige kant og gør vejene mudrede.
Uanset årstid gælder én regel: giv dig selv to-tre dage i Lhasa, før du tager højere op. Højdetilpasning kan ikke forceres.
Gode kortressourcer
- Topografiske kort over Himalaya og Everest-siden er stadig bedst på papir — de digitale mangler ofte højdedetaljerne
- OpenStreetMap dækker hovedvejene og Lhasa, men er tynd i Changtang og i vest
- Et kort med højdeangivelser på passene er det mest praktiske, du kan have med: det er passene og ikke kilometrene, der afgør, hvordan dagen føles
Rejser i Tibet kræver tilladelse og foregår i praksis i organiseret form med guide. Læg ruten efter højdekurven, ikke efter listen af steder.
Se nøgletallene på fakta om Tibet, og find mere under Tibet.