Somalia
Somalia har Afrikas længste fastlandskystlinje – over 3.000 kilometer mod Det Indiske Ocean og Adenbugten – og en kulturhistorie, der rækker tilbage til oldtidens handel med røgelse, myrra og elfenben. Det er også et af verdens vanskeligst tilgængelige lande. Udenrigsministeriet fraråder rejser til Somalia, og har gjort det i mange år på grund af væbnet konflikt, terrorisme og kidnapningsrisiko. Denne side er ikke en anbefaling om at rejse. Den er et forsøg på at beskrive et land, der sjældent omtales for andet end sine kriser, ærligt og roligt – og at give det, man bør vide, hvis man alligevel har en tilknytning eller et ærinde dertil.
For somalisk kultur er alt andet end fattig. Somalierne kaldes ofte "digternes folk": poesi er den centrale kunstform, og digte har historisk fungeret som nyhedsmedie, politisk våben og underholdning på samme tid. Kamelen er ikke bare et husdyr, men et mål for velstand, et emne for digtning og en del af identiteten.
Landet i store træk
Somalia består i praksis af regioner med meget forskellig virkelighed. Somaliland i nordvest erklærede sig selvstændigt i begyndelsen af 1990'erne, er ikke internationalt anerkendt, men har egne institutioner, eget politi og en betydeligt mere stabil hverdag end resten af landet – uden at det gør området risikofrit. Puntland i nordøst er en selvstyrende region, mens de sydlige og centrale dele omkring hovedstaden Mogadishu har været præget af årtiers konflikt og en vedvarende terrortrussel.
Landskabet skifter fra Cal Madow-bjergene i nord, hvor der endnu findes rester af skov med røgelsestræer, over det tørre Ogaden-lignende indland med tornekrat og nomader, til de lange, hvide strande langs Det Indiske Ocean – nogle af de mest uberørte på hele kontinentet, netop fordi ingen kommer der.
Hvad landet rummer
- Laas Geel – klippehulerne uden for Hargeisa i Somaliland med nogle af Afrikas bedst bevarede forhistoriske malerier: kvæg med festligt bemalede kroppe, mennesker og hunde i klare rød- og hvidtoner, malet for mere end 5.000 år siden og først dokumenteret af arkæologer i nyere tid
- Hargeisa – Somalilands hovedstad med et af Østafrikas mest bemærkelsesværdige valutamarkeder, hvor bunker af sedler ligger frit på gaden, samt kamelmarkedet i udkanten og et bymiljø, der er genopbygget efter bombardementerne i 1980'erne
- Berbera – gammel havneby ved Adenbugten med osmannisk og britisk kolonipræget arkitektur, koralrev ud for kysten og strande, der ville have været feriedestinationer i et hvilket som helst andet land
- Mogadishu – engang kendt som "Det Indiske Ocean's hvide perle" med italiensk-inspireret arkitektur, arabisk-swahilisk gamleby og Lido Beach; byen har over de senere år set genopbygning og et spirende café- og forretningsliv, men er samtidig det sted i landet, hvor terrorangreb rammer hyppigst
- Cal Madow-bjergene – nordens grønne højland med endemiske planter og de træer, hvis harpiks stadig høstes som frankincense, ligesom for tre tusind år siden
- Kysten og øerne – fra Zeila i nordvest til de sydlige strande omkring Kismayo; et af verdens sidste stort set ukortlagte dykkerområder, men også farvande med en historie som pirathavområde
Bedste rejsetid
Klimaet er tørt og varmt året rundt. To korte regntider – april-juni og oktober-november – bringer beskeden nedbør, mens kystbyerne som Berbera bliver ekstremt hede fra juni til august med temperaturer over 45 grader. Den mildeste periode er december til februar. Tørke er et tilbagevendende og alvorligt problem, der med jævne mellemrum udløser humanitære katastrofer i store dele af landet.
Sikkerhed – læs dette først
Terrorgruppen al-Shabaab er aktiv i store dele af det sydlige og centrale Somalia og udfører angreb mod hoteller, restauranter, myndigheder og internationale mål, også i hovedstaden. Kidnapning af udlændinge med henblik på løsepenge er en reel risiko, og lokale konflikter mellem klaner og bevæbnede grupper kan blusse op med kort varsel. Når Udenrigsministeriet fraråder rejser, dækker almindelige rejseforsikringer typisk ikke – hverken sygdom, ulykke eller hjemtransport. Der er ingen dansk repræsentation i landet, og danske myndigheders mulighed for at hjælpe er stærkt begrænset.
Somaliland behandles i rejsevejledningen for sig, og forholdene der er mere stabile, men også her gælder frarådninger for dele af området, og udlændinge er ofte pålagt at rejse med bevæbnet eskorte uden for byerne. Tjek altid Udenrigsministeriets aktuelle rejsevejledning – situationen ændrer sig over tid, både til det bedre og til det værre, og ingen webside kan erstatte den officielle vurdering på det tidspunkt, hvor du læser den.
Praktisk viden
Sprogene er somali og arabisk; engelsk tales af mange i Somaliland, italiensk af ældre i syd. Somaliland udsteder sit eget visum, som ikke gælder i resten af Somalia, og omvendt – de to skal ordnes hver for sig. Kontanter i amerikanske dollars bruges til større beløb, mens dagligdagen i vid udstrækning kører på mobilbetaling; Somalia er faktisk et af Afrikas mest kontantløse samfund i praksis, selv hos gadesælgere.
Landet er dybt muslimsk og konservativt. Alkohol er forbudt, påklædning skal være dækkende for både kvinder og mænd, og khat – de milde stimulerende blade, der tygges over hele Afrikas Horn – er en gennemgribende del af eftermiddagens sociale liv. Maden er bedre, end få kender: canjeero, en tynd surdejspandekage til morgenmad, bariis iskukaris, krydret ris med gede- eller kamelkød, sambusaer og kamelmælk, og italienske spor i form af pasta serveret med bananer ved siden af.
Vil du opleve Afrikas Horn i en form, der er langt mere tilgængelig, peger vi på Etiopien og Kenya, som begge har store somaliske befolkningsgrupper og deler både køkken, landskaber og handelstraditioner med naboen.
Vores råd: Rejs ikke til Somalia, fordi det er svært at komme til. Har du ikke et konkret ærinde – familie, arbejde eller nødhjælp – så mød landet gennem dets kultur i stedet: somalisk poesi, musikken fra Mogadishus orkestre i 1970'erne, og de somaliske restauranter, der findes i danske byer. Skulle forholdene en dag ændre sig, begynder man i Somaliland, med lokal guide, og med rejsevejledningen som ubetinget rettesnor.