Serbien er delt af en linje, man kan se fra et togvindue. Nord for floderne Sava og Donau er landet knivskarpt fladt — den sydlige udkant af den pannoniske slette, engang bunden af et hav. Syd for dem begynder bakkerne straks og bliver til bjerge. Den overgang ligger stort set i Beograd, som derfor står med sletten i ryggen og bjerglandet foran sig.
Landet fylder 77.474 km² uden Kosovo – knap dobbelt så stort som Danmark. Det har ingen kyst, men floderne har i århundreder gjort det til et sted, alting passerede igennem. Højeste punkt er Midžor på grænsen til Bulgarien, 2.169 m.
Se også guiden til Serbien og siden om kort og kortressourcer.
Sletten mod nord
Vojvodina nord for Donau er landbrugsland så fladt, at de eneste højdedrag er Fruška Gora, en lang, lav ryg af skovklædte bakker, der rejser sig som en ø. På dens sydside ligger en række gamle klostre, og ved dens fod ligger Novi Sad ved Donau med fæstningen Petrovaradin på klippen over floden.
Landsdelen er den mest centraleuropæiske — plane marker, lige veje, byer i østrigsk-ungarsk stil, flere sprog på skiltene. Floden Tisa kommer ned gennem den fra Ungarn, og Donau kommer ind fra Kroatien.
Bjergene mod syd
Syd for Beograd stiger landet. Først Šumadija, det bølgede, frugtplantede kerneland, hvor det serbiske oprør mod osmannerne begyndte. Derefter deler bjergene sig i to systemer:
Mod vest og sydvest hører bjergene til de Dinariske Alper. Zlatibor og Tara er de mest besøgte — fyrreskov, højsletter og dybe kløfter mod Bosnien, hvor floden Drina danner grænsen. Længere mod syd skærer Uvac sig ned i en række skarpe flodsving, hvor gribbene har en af deres sidste bestande på Balkan. Det er også i det sydvestlige bjergland, de middelalderlige serbiske klostre ligger, blandt dem Studenica.
Mod øst ligger Karpaternes og Balkanbjergenes udløbere, tyndere befolket, med Stara Planina som grænsekam mod Bulgarien.
Mellem de to systemer løber Morava-dalen fra Beograd mod sydøst — den naturlige korridor gennem Balkan fra Centraleuropa mod Sofia og videre mod Istanbul. Motorvejen, jernbanen og de fleste større byer, blandt dem Niš, ligger i den dal, og det har de gjort i to tusind år.
Donau og Djerdap
Øst for Beograd støder Donau mod bjergene og skærer sig gennem dem i Djerdap-kløften, også kendt som Jernporten — en snes kilometer, hvor floden presses sammen mellem lodrette klipper og bliver meget dyb. Her forstår man bedst, hvorfor Donau har været en grænse og en hovedvej på samme tid. Ved kløftens vestlige indgang står den middelalderlige fæstning Golubac direkte i vandet, og på den serbiske bred ligger Lepenski Vir, et af Europas ældste kendte bosættelser.
Beograd ligger præcis dér, hvor Sava løber i Donau, på en klippe mellem de to. Fæstningen Kalemegdan står på næsset — byen er belejret og ødelagt et utal af gange, fordi den ligger, hvor den ligger.
Afstandene
Landet er kompakt, og motorvejsnettet ned gennem Morava-dalen er godt. Vestpå i bjergene går det langsommere.
- Beograd-Novi Sad er omkring 80 kilometer og tager cirka en time
- Beograd-Niš er omkring 240 kilometer ad motorvejen, to en halv til tre timer
- Beograd-Golubac ved Djerdap-kløftens indgang er cirka 120 kilometer, omkring to timer
- Beograd-Zlatibor i sydvest er omkring 230 kilometer og tager tre til fire timer
- Beograd-Bar ved Adriaterhavet i Montenegro er en af Europas mest spektakulære jernbaner: omkring elleve timer gennem hundredvis af tunneller og over høje viadukter, fra sletten til havet
Fastland, ikke kyst
Fastlandsklima med varme, tørre somre og kolde vintre; sne i bjergene fra december til marts. Uden hav til at dæmpe udsvingene bliver somrene i Beograd og Morava-dalen meget varme, mens bjergene i vest holder sig køligere.
Maj-juni og september for byer, klostre og Djerdap-kløften. Juli-august for festivaler som Exit i Novi Sad.
Gode kortressourcer
- OpenStreetMap er velholdt i Serbien, også på landevejene og vandrestierne i Tara og Zlatibor
- Et papirkort over Balkan er nyttigt, hvis du kører videre til nabolandene; grænseovergangene er ikke alle lige åbenlyse på skærmen
- Nationalparkernes kort over Djerdap, Tara og Fruška Gora fås lokalt og viser stier og udsigtspunkter over kløfterne
Læg mindst én dag øst for Beograd. Donau-kløften er den del af landet, færrest udlændinge ser, og den, der forklarer mest om, hvorfor Balkan ser ud, som det gør.
Se nøgletallene på fakta om Serbien, og find flere rejsemål under Serbien.