Rumænien er tegnet omkring en bjergkæde, der bøjer. Karpaterne kommer ind fra nord, løber sydpå langs den østlige side, drejer skarpt mod vest omkring Brașov og fortsætter mod sydvest til Donau. Buen indrammer en højslette, og det er den, der hedder Transsylvanien. Uden for buen ligger Valakiet mod syd og Moldova mod øst, begge flade og landbrugsprægede. Tre historiske landsdele, én bjergkæde — det er landets grundtegning.
Landet fylder 238.397 km², cirka 5,5 gange Danmark. Højeste punkt er Moldoveanu i Făgăraș-bjergene med 2.544 meter. Mod syd danner Donau grænsen på næsten hele strækningen, før den drejer nordpå og løber ud i Sortehavet i et delta, der stadig vokser.
Se også guiden til Rumænien og siden om kort og kortressourcer.
Inden for og uden for buen
Transsylvanien ligger inde i Karpaternes bue, 300-600 meter over havet, med bakker, landsbyer og de befæstede kirker, saksiske nybyggere efterlod. Sibiu, Brașov, Sighișoara og Cluj-Napoca er byerne, og Făgăraș-kæden lukker regionen af mod syd som en mur.
Valakiet syd for bjergene er en flad, frugtbar slette, der falder jævnt mod Donau. Bukarest ligger midt i den, uden en eneste naturlig forhindring omkring sig — derfor er byen bygget i cirkler frem for langs en flod eller en kyst.
Moldova øst for Karpaterne er bakket landbrugsland med vinmarker. Længst mod nord ligger Bukovina med de malede klostre, hvis ydermure er dækket af fresker, og nordvest for dem Maramureș med trækirker og en landbokultur, der har holdt sig.
Banat og Crișana i vest er sletteland op mod Ungarn med Timișoara som hovedby — den flade side af landet.
Sortehavskysten og deltaet danner det østlige hjørne. Constanța er havn og badeby, og nord for den spreder Donaudeltaet sig over et vidtstrakt net af kanaler, rørskove og sandbanker. Deltaet nås kun med båd fra Tulcea, og det er hele pointen med stedet.
Afstandene
Motorvejsnettet er stykkevis. Der er gode strækninger mod Sortehavet og i vest, mens bjergpassene stadig køres på landevej.
- Bukarest-Brașov er cirka 170 kilometer op gennem Prahova-dalen, to en halv til tre timer i bil og omtrent det samme med tog
- Bukarest-Constanța er omkring 225 kilometer ad motorvej, to en halv time
- Constanța-Tulcea ved deltaets port er cirka 125 kilometer, to timer; derfra går båden ud i deltaet
- Brașov-Sighișoara er omkring 120 kilometer, to timer
- Bukarest-Sibiu er cirka 280 kilometer, fire-fem timer
- Bukarest-Cluj-Napoca er omkring 450 kilometer, syv timer i bil. Flyet tager en time
- Brașov-Bran er 30 kilometer, en halv time
Højfjeldsvejene Transfăgărășan og Transalpina krydser Karpaterne på tværs i store serpentiner. De er kun åbne fra sent forår til efterår, og de er langsomme — regn med en halv dag for strækningen alene, ikke fordi den er lang, men fordi den er stejl og fuld af udsigtspunkter.
Fastlandsklima og bjergvejr
Rumænien har fastlandsklima: meget varme somre, hvor Bukarest og sletterne kan blive lummert hede, og kolde vintre med sne over hele landet. Sortehavskysten er mildere og har badesæson fra juni til september. I bjergene er sommeren behageligt køl og vinteren skisæson. Maj-juni og september er den bedste tid til Transsylvanien og klostrene: grønt, klart og uden sommervarmen på sletten.
Gode kortressourcer
- OpenStreetMap er stærk på landsbyveje og vandrestier, hvor de kommercielle kort ofte er tynde
- Vandrekort over Făgăraș, Piatra Craiului og Retezat sælges lokalt og er nødvendige, hvis du går i højfjeldet — markeringerne i terrænet følger dem
- Et papirkort over landet gør bjergbuens form tydelig og hjælper med at forstå, hvorfor ruterne går udenom frem for tværs over
- Bådkort over Donaudeltaet har kun bådførerne, men de forklarer, hvorfor ingen tur dækker mere end et hjørne af deltaet
Læg ruten efter passene frem for efter kilometrene. At komme fra Transsylvanien til Valakiet koster altid en bjergvej, og om vinteren kan den være lukket.
Se nøgletallene på fakta om Rumænien, og find flere rejsemål under Rumænien.