Namibia er et af de mest overskuelige lande at læse på et kort, fordi geografien ligger i tre lodrette striber. Yderst mod vest Namibørkenen, en smal, ekstremt tør stribe langs Atlanterhavet. Derefter randtrappen, hvor landet rejser sig brat op til højsletten i midten, hvor Windhoek og de fleste mennesker er. Og længst mod øst falder landet ned mod Kalahari, et tørt sandbassin, der fortsætter ind i Botswana.
Landet fylder 825.615 km² – ca. 19 × Danmark, og er et af verdens tyndest befolkede. Højeste punkt er Königstein i Brandbergmassivet, 2.573 m. Windhoek (ca. 450.000 indbyggere) ligger midt i landet på højsletten.
Se også guiden til Namibia og siden om kort og kortressourcer.
Ørkenen, der ligger ved havet
Det overraskende er, at kysten er kold. Den kolde Benguela-strøm løber nordpå langs kysten, køler luften ned og giver tåge frem for regn. Derfor står klitterne helt ned til vandet, derfor er der skibsvrag i sandet, og derfor hedder den nordlige del Skeletkysten. Tågen driver ind om natten og er den eneste fugt, mange af ørkenens dyr og planter får.
Namib regnes for en af verdens ældste ørkener. Mod syd ligger de høje, røde stjerneklitter ved Sossusvlei, hvor en flod, der sjældent når frem, har efterladt hvide lerbunde mellem klitterne. Ved kysten ligger Swakopmund og Walvis Bay, to forskellige byer få mil fra hinanden: den ene en tysk badeby i sandet, den anden landets havn med en lagune fuld af flamingoer.
Højsletten og nord
Bag randtrappen ligger højsletten i omkring 1.000-1.700 meters højde. Den er tør, men ikke ørken — tornebuskesavanne, kvægfarme og vidder. Derfor er Windhoek køligere om aftenen, end breddegraden antyder.
Mod nordvest ligger Damaraland, et stenet, bjergrigt område med Brandberg som det højeste punkt og klippekunst mange tusind år gammel. Bag det fortsætter Kaokoveld ind i et af landets mest ufremkommelige hjørner.
Etosha i nord er et saltpandelandskab — en tør søbund så stor, at den kan ses fra rummet, omgivet af savanne. Dyrene samler sig ved vandhullerne langs pandens sydkant; derfor fungerer parken, som den gør: man kører fra vandhul til vandhul og venter.
Længst mod nordøst strækker den smalle Zambezi-korridor (tidligere Caprivi) sig som en finger mellem Botswana og Angola. Her er floder med vand hele året, grønt, frodigt og fuldt af flodheste — det ligner ikke resten af landet.
Syden og kløften
Mod syd bliver landet endnu tørrere og tommere. Her skærer Fish River Canyon sig ned i højsletten som en af verdens største kløfter, snoet og stejl, med en vandresti i bunden, der kun må gås i den kølige tid. Ved grænsen løber Orange-floden, en af de få i landet med vand året rundt.
Afstandene
Det afgørende i Namibia er ikke kilometrene, men underlaget. Asfalt giver god fart; de gode grusveje giver 60-80 km/t.
- Windhoek-Swakopmund er omkring 360 kilometer asfalt og tager cirka fire timer
- Windhoek-Sesriem ved Sossusvlei er omkring 350 kilometer, men regn med fem timer — det meste er grus
- Windhoek-Etosha er omkring 500 kilometer nordpå, fem-seks timer til parkens sydlige port
- Swakopmund-Sesriem er en lang grusdag på fem-seks timer gennem ørkenen
- Windhoek-Fish River Canyon i syd er en meget lang dag; de fleste deler den op med en overnatning undervejs
Den klassiske rundtur er en sløjfe: Windhoek, Sossusvlei, kysten ved Swakopmund, Damaraland, Etosha og tilbage. Regn med to uger, hvis den skal være behagelig.
Tørt, klart og koldt om natten
Tørt ørken- og halvørkenklima. Brændende dage og kolde nætter, især i ørkenen om vinteren. Maj-oktober. Dyrene samles ved vandhullerne i Etosha i august-oktober, mens landskabet er grønnest lige efter regntiden.
En dag på 30 grader i ørkenen kan følges af en nat omkring frysepunktet: sovepose og hue hører med.
Gode kortressourcer
- OpenStreetMap dækker de nummererede C- og D-veje ganske godt og er bedre end de fleste apps til at vise, hvilken slags vej der er tale om
- Et papirkort over vejnettet er nødvendigt. Mobildækningen er væk store dele af tiden, og namibiske veje kendes på deres nummer, ikke på deres navn
- Etoshas eget parkkort fås ved porten og viser vandhullerne med navne — det er dem, folk bruger, når de fortæller hinanden, hvor dyrene er
Beregn tiden efter grus, ikke efter afstand, og kør aldrig efter mørkets frembrud. Vildtet og kvæget står på vejen om natten, og det er her, langt de fleste uheld sker.
Se nøgletallene på fakta om Namibia, og find flere rejsemål under Namibia.