Malta er en kalkstensblok, der hælder. Sydvestsiden er en næsten ubrudt række af klinter, der falder lodret i havet — ved Dingli er kanten omkring 250 meter høj, og der ligger også landets højeste punkt, Ta' Dmejrek, i 253 meters højde. Derfra skråner øen jævnt ned mod nordøst, hvor kysten er flosset af vige og dybe naturhavne. Det er hele forklaringen på, hvor byerne ligger: alt af betydning er bygget på nordøstsiden, ved vand man kan sejle ind i.
Landet fylder kun 316 km², under én procent af Danmark, og består af tre beboede øer: Malta, Gozo og den lille Comino imellem dem. Hovedøen er cirka 27 kilometer lang og 14 kilometer bred. Der er ingen floder og ingen permanente søer — kalken lader vandet løbe igennem — og det har præget landskabet, landbruget og historien mere end noget andet.
Se også guiden til Malta og siden om kort og kortressourcer.
Øerne og deres sider
Grand Harbour er grunden til, at Malta har haft strategisk betydning i årtusinder. Den dybe, forgrenede naturhavn skærer sig ind i øen fra nordøst, og omkring den ligger Valletta på sin halvø samt de befæstede byer Vittoriosa, Senglea og Cospicua på den anden side af vandet. Valletta har kun omkring 5.000 indbyggere i selve bymuren, men det sammenhængende byområde rundt om havnen rummer størstedelen af befolkningen.
Det indre af hovedøen er lavt, dyrket og opdelt af tørmure. Her ligger Mdina, den gamle hovedstad, på en bakke midt på øen — placeret, hvor man kunne se en fjende komme, længe før havnebyerne fandtes. De megalitiske templer ved Ħaġar Qim og Mnajdra står ude ved sydkysten på kanten af klinten.
Nordspidsen er den turistmæssige side: Sliema og St Julian's langs kysten øst for Valletta, og længere nordpå bugterne ved Mellieħa og Golden Bay, hvor der findes rigtig sand.
Gozo er grønnere, langsommere og mere landlig, med Victoria (Rabat) som hovedby midt på øen og Ġgantija-templerne i øst. Comino er stort set ubeboet og kendt for Den Blå Lagune, som er en bådtur og ikke et sted at bo.
Afstandene
Ingen strækning på Malta tager mere end en times tid i bil. Bussen tager omtrent det dobbelte, fordi den kører gennem alt.
- Lufthavnen-Valletta er cirka 8 kilometer, 20 minutter
- Valletta-Mdina er omkring 12 kilometer, en halv time
- Valletta-Cirkewwa på nordspidsen er cirka 30 kilometer, tre kvarter i bil og halvanden time med bus
- Færgen Cirkewwa-Mġarr på Gozo tager omkring 25 minutter og sejler ofte
- Mġarr-Victoria på Gozo er 7 kilometer, et kvarter
- Valletta-Sliema er få minutter med havnefærgen tværs over vandet — hurtigere end vejen rundt
Fordi afstandene er så små, er det almindeligt at bo ét sted hele ferien. Overvej dog et par nætter på Gozo: færgen er kort, men øen opfører sig helt anderledes, når dagsgæsterne er taget hjem.
Sommeren er tør, vinteren er våd
Middelhavsklimaet er ekstremt her. Fra maj til september falder der næsten ingen nedbør overhovedet, landskabet bliver gult og støvet, og juli-august er meget varmt. Vinteren er mild og til gengæld regnfuld og blæsende, og havet omkring øerne kan være uroligt nok til at aflyse bådturene. Badevandet er varmest i september, længe efter luften er begyndt at køle af. April-juni og september-oktober er den bedste balance mellem vejr og mennesker.
Gode kortressourcer
- OpenStreetMap dækker de maltesiske øer usædvanligt godt, helt ned til gyder og stier langs klinterne
- Busnettets eget kort er det, du reelt navigerer efter, hvis du ikke lejer bil — næsten alle linjer går via Valletta
- Et vandrekort over Gozo er nyttigt, fordi kyststierne der ikke altid er skiltede
- Dykkerkort over vragene og grotterne fås hos klubberne og viser, hvorfor turene går til netop de steder
Undgå at leje bil de første dage. Vejene er smalle, der køres i venstre side, og bus og færge dækker det meste af det, du skal se.
Se nøgletallene på fakta om Malta, og find flere rejsemål under Malta.