Luxor er den by i verden, hvor der er samlet mest oldtid på mindst plads. Under og omkring den moderne provinsby med godt en halv million indbyggere ligger Theben, hovedstaden i det egyptiske Nye Rige – magtens centrum i de århundreder, hvor faraoerne var stærkest, cirka 1550-1070 f.Kr. Anslået to tredjedele af alle kendte oldtidsminder i Egypten findes inden for en radius af få kilometer herfra, og til forskel fra pyramiderne i Giza, som man ser på et par timer, kan Luxor sagtens fylde tre-fire dage uden at gentage sig selv.
Byens geografi er lige så enkel, som den er meningsfuld. Østbredden, hvor solen står op, var de levendes side med byen og de store gudetempler. Vestbredden, hvor solen går ned, var de dødes: gravkamre, dødetempler og håndværkerlandsbyer i den golde klippeørken. Nilen imellem dem er stadig den grænse, alt organiseres efter – også for turisten, der krydser over med færge eller bro og skifter fra tempelby til gravby på ti minutter.
Karnak
Karnak er ikke ét tempel, men et helligt bydistrikt, der blev bygget videre på i næsten to årtusinder. Omkring tredive faraoer føjede pyloner, søjlegange, obelisker og helligdomme til Amun-Re-templet, og resultatet er det største religiøse bygningsanlæg, oldtiden efterlod sig – over 100 hektar.
Højdepunktet er den store søjlesal (hypostylsalen): 134 sandstenssøjler i 16 rækker, de midterste 23 meter høje med kapitæler så brede, at der ifølge en gammel opgørelse kunne stå hundrede mennesker på hver. Man går ind i en skov af sten, hvor lyset falder skråt ned mellem søjlerne, og hvor der stadig sidder farvepigment i de øverste relieffer. Se også Hatshepsuts obelisk – 29 meter høj og hugget ud af ét stykke granit i Aswan – og den hellige sø, hvor præsterne rensede sig.
Fra Karnak løber sfinksalléen, en næsten tre kilometer lang processionsvej flankeret af vædderhovedsfinkser, hele vejen ned til Luxor-templet. Den er gravet fri og restaureret i sin fulde længde og kan gås, men gør det tidligt eller sent – der er ingen skygge.
Luxor-templet
Luxor-templet ligger midt i byen og var forbundet med Karnak gennem den årlige Opet-fest, hvor gudebillederne blev båret i procession mellem de to. Templet er mindre og mere overskueligt end Karnak, og netop derfor virker det stærkere: Ramses II's kolossalstatuer og den ene tilbageværende obelisk ved indgangen (den anden står på Place de la Concorde i Paris), Amenhotep III's søjlegang, og øverst inde i anlægget Abu el-Haggag-moskeen, som blev bygget oven på tempelruinen, da den lå halvt begravet i sand – dens dør sidder i dag flere meter over gulvniveau og viser præcis, hvor højt sandet stod.
Luxor-templet er oplyst efter mørkets frembrud og er da byens smukkeste sted. Luxor-museet på kornichen er lille, køligt og fremragende kurateret – langt mere behageligt end de store museer i Cairo, og en god times pause fra varmen.
Vestbredden og Kongernes Dal
Kongernes Dal er en tør sidedal i klipperne, hvor Det Nye Riges faraoer lod sig begrave i skjulte klippegrave i stedet for i pyramider. Over 60 grave er fundet, og typisk er en håndfuld åbne ad gangen; standardbilletten giver adgang til tre efter eget valg, mens de mest berømte kræver særbillet.
- Tutankhamon (KV62) – den lille grav, Howard Carter fandt næsten urørt i 1922. Selve kammeret er beskedent, og skattene står i dag i Cairo; det, man ser, er mumien i en montre og de malede vægge. Mange finder den overvurderet – men den er historie
- Seti I (KV17) – den længste og kunstnerisk fineste grav i dalen, med relieffer i næsten uskadt tilstand. Dyr særbillet, men det er den, kenderne vælger
- Ramses VI (KV9) – kolossale astronomiske lofter og et af de bedst bevarede farvestrålende gravkamre
Sydvest for dalen ligger Dronningernes Dal med Nefertaris grav, hvis malerier ofte kaldes de smukkeste i Egypten. Adgangen er stærkt begrænset og billetten meget dyr; går du op i vægmaleri, er den pengene værd.
Hatshepsuts tempel (Deir el-Bahari) er vestbreddens visuelle klimaks: tre terrasser af hvid kalksten, der trappes op mod en lodret klippevæg 300 meter høj, med rampe og søjlerækker i en næsten moderne stramhed. Hatshepsut var en af de få kvinder, der regerede som farao, og reliefferne fortæller om hendes handelsekspedition til landet Punt og om hendes påståede guddommelige undfangelse. Efter hendes død forsøgte efterfølgeren at slette hendes navn overalt – de udhuggede kartoucher kan stadig ses.
Tag også:
- Medinet Habu – Ramses III's enorme dødetempel, mindre besøgt end de øvrige og med de kraftigste bevarede farver på hele vestbredden
- Ramesseum – Ramses II's dødetempel, i dag en ruin med den væltede kolossalstatue, der inspirerede Shelleys digt om Ozymandias
- Deir el-Medina – landsbyen, hvor håndværkerne, der byggede gravene, boede. Deres egne små grave er blandt de mest charmerende i Luxor, fordi de viser hverdag i stedet for guder
- Memnon-kolosserne – to 18 meter høje siddende statuer af Amenhotep III midt på markerne, resten af hans tempel er væk
Ballon ved daggry og Nilen
Luxor er verdens travleste sted for ballonflyvning, og det er ikke tilfældigt: Man letter i mørket omkring klokken fem, og solen står op over Nilen, mens kurven driver hen over dødetemplerne, gravdalene og de grønne markstriber langs floden. Turen varer ca. 45 minutter og koster typisk ca. 500-900 kr. Book gennem hotellet eller en etableret operatør, ikke gennem en gadesælger.
Luxor er også udgangspunkt for to udflugter, de fleste overser. Dendera halvanden times kørsel nordpå har Egyptens bedst bevarede tempelloft: Hathor-templets hypostylsal er renset for århundreders sod, og farverne på stjernebillederne og himmelgudinden Nut, der strækker sig hen over loftet, er nærmest chokerende friske. Lidt længere nordpå ligger Abydos med Seti I's tempel og den berømte kongeliste, hvor faraonavne står ridset i sten i kronologisk rækkefølge. De to kan gøres på én lang dag med chauffør for ca. 600-900 kr., og der er langt færre mennesker end i Kongernes Dal.
Luxor er samtidig standardstart eller -slut på et Nilkrydstogt. Den klassiske rute mellem Luxor og Aswan tager tre-fire nætter, går forbi templerne i Esna, Edfu (det bedst bevarede tempel i hele Egypten) og Kom Ombo og lader landskabet glide forbi i et tempo, ingen bus kan matche. Skibene er alt fra flydende hoteller med pool til restaurerede dahabiyas med sejl og et dusin kabiner. Vil du bare på vandet en aften, koster en felucca på Nilen ved solnedgang under hundrede kroner for et par timer.
Praktisk
Luxor har international lufthavn (LXR) ca. 6 km fra centrum med charter- og rutefly, og der går tog fra Cairo på ca. 10 timer – sovevognstoget er en behagelig løsning. Fra Rødehavskysten kører der busudflugter, men det er en lang dag hver vej.
Sæsonen betyder alt. November til marts er højsæson med 22-28 grader og behagelige formiddage. April-maj og oktober er varme, men til at holde ud. Juni-august rammer 40-45 grader i skyggen, og vestbredden bliver da en prøvelse – til gengæld er der få mennesker og lave priser, hvis du kun går ud ved daggry og efter klokken 16. Læs mere om årets rytme i vejret i Egypten.
Praktiske detaljer: Templer og gravdale åbner typisk tidligt om morgenen og lukker sidst på eftermiddagen – vær ved Kongernes Dal ved åbningstid, før busserne og varmen. Billetter til vestbredden købes ved hovedbilletkontoret eller ved de enkelte steder; nogle grave kræver ekstra fotobillet. En chauffør for en hel dag på vestbredden koster ca. 300-500 kr., en lokal guide det samme oveni – og en god egyptolog-guide løfter besøget markant. Færgen over Nilen koster småpenge.
Vær forberedt på et højt pres fra sælgere, hestevognskuske og selvbestaltede guider ved alle indgange. Det er sjældent aggressivt, men det er konstant. Et venligt, bestemt "la, shukran" og fortsat gang virker bedre end forhandling. Aftal altid pris før en hestevognstur, og hav småpenge til drikkepenge, som forventes bredt.
Se hele landet i sammenhæng i vores guide til Egypten.
Vores råd: Giv Luxor mindst tre nætter. Brug første morgen på Kongernes Dal og Hatshepsut, anden morgen i ballon og på Medinet Habu og Deir el-Medina – og gem Karnak til sen eftermiddag, hvor solen står lavt mellem søjlerne og busselskaberne er kørt hjem.