Laos er langt, smalt og krøllet sammen om én flod. Mekong kommer ind i landet i nordvest, løber sydpå gennem hele landet og danner på det meste af strækningen grænsen mod Thailand. Næsten alle byer af betydning ligger ved den eller tæt på den, fordi alt det øvrige er bjerge. Mod øst rejser Annamitkæden sig som en næsten ubrudt mur mod Vietnam. Landet er med andre ord en flodslette på kanten af et bjergland.
Det fylder 236.800 km² – omkring 5,5 gange Danmark – og er Sydøstasiens eneste land uden kyst. Hovedstaden Vientiane med omkring 950.000 indbyggere ligger direkte ved Mekong, med Thailand på den anden bred. Højeste punkt er Phou Bia med 2.819 meter. Se også guiden til Laos og siden om kort og kortressourcer.
Nord, midte og syd
Nord er bjerge hele vejen. Dalene er smalle, vejene snor sig, og landsbyerne ligger på ryggene. Luang Prabang ligger i en dalbund, hvor Nam Khan løber ud i Mekong – det er derfor, byen kom til at ligge netop der, og derfor den er så kompakt. Længere nordpå bliver terrænet vildere mod grænserne til Kina og Myanmar. Øst for Luang Prabang ligger Xieng Khouang-plateauet med Sletten med Krukkerne, et højtliggende, åbent græsland, der ser helt anderledes ud end resten af nord. Phou Bia rejser sig i samme område.
Midten er smallest. Ved Thakhek og Savannakhet er der ikke langt fra Mekong til den vietnamesiske grænse, og det er her, kalkstensbjergene står tættest – karstformationer med huler og underjordiske flodløb. Vang Vieng nord for Vientiane hører til samme kalkstenslandskab: lodrette klippetårne over en flad dalbund.
Syd åbner sig. Ved Pakse breder Mekong sig, og øst for byen ligger Bolaven-plateauet i 1.000-1.200 meters højde – køligt, frugtbart vulkansk jord, kaffe og vandfald. Helt mod syd, hvor floden nærmer sig Cambodja, deler den sig i Si Phan Don, "de fire tusind øer", og falder derefter over Khone Phapheng-faldene. Det er grunden til, at Mekong aldrig blev den handelsvej ind i Kina, franskmændene håbede på: faldene kan ikke besejles.
Afstandene
Kilometerne siger meget lidt i Laos. Vejene er bjergveje, og den nye jernbane mellem Vientiane og den kinesiske grænse har ændret rejsetiderne dramatisk på sin egen strækning – men kun der.
- Vientiane-Luang Prabang er omkring 340 kilometer. I bil eller bus er det 7-9 timer over bjergene; med toget under to timer
- Vientiane-Vang Vieng er omkring 150 kilometer, 3-4 timer i bil og omkring en time med tog
- Vientiane-Pakse i syd er omkring 670 kilometer og tager 10-12 timer med natbus, eller godt en time med fly
- Luang Prabang-Sletten med Krukkerne ved Phonsavan er en dagsrejse over bjergvej, selv om afstanden på kortet ser beskeden ud
- Huay Xai-Luang Prabang ad Mekong med den langsomme båd tager to dage med en overnatning undervejs. Det er en rejsemåde, ikke en transport
Det praktiske resultat er, at de fleste rundrejser vælger enten nord eller syd, ikke begge dele – eller flyver imellem.
Monsun og årstider
Regntiden løber fra maj til oktober og topper i august-september, hvor grusveje i bjergene kan blive ufremkommelige, og hvor Mekong står højt og brunt. November til februar er tørt og behageligt, med kølige nætter i nord og på Bolaven. Marts og april er varmt og ofte diset – markafbrænding lægger en røgdis over de nordlige dale, der kan holde i uger og både tage udsigten og forsinke småfly.
Gode kortressourcer
- OpenStreetMap er den stærkeste kilde til mindre veje, landsbyer og stier i bjergene, fordi de kommercielle kort er tynde uden for hovedruterne
- Offline-kort på telefonen er vigtigere her end de fleste steder: mobildækningen holder op mellem dalene, og den holder op længe før vejen gør
- Hulekort ved Konglor og i karsten ved Thakhek fås lokalt og er de eneste, der viser, hvor langt ind man kan komme, og hvor dybt vandet står
Læg en flyvning eller en togtur ind i stedet for den sidste lange bustur. Otte timer i bjergvej koster mere end en dag, fordi den også koster dagen efter.
Se nøgletallene på fakta om Laos, og find flere rejsemål under Laos.