Jugoslavien

Jugoslavien findes ikke længere. Alligevel dukker navnet stadig op: i gamle rejsebøger på reolen, på kort i skoleatlas fra 1980'erne, i pensionisters ferieminder fra Adriaterhavskysten, og i den lette forvirring, der opstår, når nogen siger, at de "har været i Jugoslavien" og skal forklare, hvilket land det så er i dag. Denne side er ikke en rejseguide, men en historisk oversigt – en nøgle til at oversætte fra dengang til nu.

Landet eksisterede i to hovedformer. Kongeriget blev dannet i 1918 efter Første Verdenskrig og Østrig-Ungarns sammenbrud, først som Kongeriget af Serbere, Kroater og Slovenere, fra 1929 som Kongeriget Jugoslavien – "sydslavernes land". Efter Anden Verdenskrig, hvor landet blev besat og hærget af borgerkrigslignende kampe, opstod Den Socialistiske Føderative Republik Jugoslavien under Josip Broz Tito. Den holdt til 1991-92. En rest videreførte navnet: Forbundsrepublikken Jugoslavien (Serbien og Montenegro) fra 1992, som i 2003 skiftede navn til statsforbundet Serbien og Montenegro og opløstes i 2006. Derfor møder man både årstallet 1992 og 2003 som "Jugoslaviens ophør" – begge er rigtige, afhængigt af hvad man mener.

Højdepunkter

Det, en rejsende har brug for at vide om Jugoslavien, er i praksis syv ting – nemlig de syv stater, føderationen blev til:

• Slovenien – den nordvestligste og rigeste republik, som løsrev sig i 1991 efter kun ti dages kamp. I dag EU- og euroland, med Ljubljana, Bled-søen og Julian-alperne
• Kroatien – hele den lange adriaterhavskyst med Dubrovnik, Split, Istrien og øerne. Det var her, størstedelen af den jugoslaviske kystturisme lå, og det er hertil, langt de fleste danske "Jugoslavien-minder" hører. I dag EU- og euroland
• Bosnien-Hercegovina – den mest blandede republik, hvor Sarajevo var føderationens kulturelle mødested og OL-by i 1984. Krigen 1992-95 ramte landet hårdest, og staten har i dag en usædvanlig todelt opbygning. Mostars genopbyggede bro er blevet symbolet på både ødelæggelsen og forsoningen
• Serbien – den største republik med Beograd som føderationens hovedstad. Kernen i den resterende forbundsstat frem til 2006
• Montenegro – den mindste republik ved Kotor-bugtens fjordlandskab, selvstændig efter en folkeafstemning i 2006. Bruger euro uden at være EU-medlem
• Nordmakedonien – løsrev sig fredeligt i 1991. Landet hed i internationale sammenhænge i mange år FYROM på grund af en navnestrid med Grækenland, som blev løst i 2019 med navnet Nordmakedonien. Ohrid-søen er UNESCO-verdensarv
• Kosovo – var en selvstyrende provins i Serbien, erklærede sig selvstændig i 2008. Anerkendelsen er ikke universel – Danmark og de fleste EU-lande anerkender Kosovo, mens Serbien og en række andre lande ikke gør. Derfor tælles efterfølgerstaterne nogle gange som seks, nogle gange som syv

Hertil hører nogle rejsespor fra tiden, som stadig kan opleves: Titos mausoleum i Beograd, de brutalistiske spomenici – abstrakte betonmonumenter for Anden Verdenskrig, spredt fra Kroatien til Nordmakedonien og i dag et fotografisk kultobjekt – bilmærket Zastava og den jugoslaviske Yugo, det modernistiske Novi Beograd, og hoteller langs kysten i en arkitektur, der ikke ligner noget andet i Europa. Og så maden og sprogene: burek, ćevapi og rakija går på tværs af alle grænserne, og serbisk, kroatisk, bosnisk og montenegrinsk er sprogligt så tæt beslægtede, at man overalt kan klare sig med ét af dem.

Bedste rejsetid

Der er ingen bedste rejsetid til Jugoslavien – landet findes ikke. Men skal man rejse i de områder, der udgjorde det, gælder to forskellige klimalogikker.

Adriaterhavskysten – Kroatien og Montenegro – har middelhavsklima. Maj-juni og september er de bedste måneder: 22-27 grader, badevand fra midt i juni til oktober, og langt færre mennesker end i juli-august, hvor kysten er overfyldt og priserne fordoblet.

Indlandet – Serbien, Bosnien, Nordmakedonien, Kosovo og det indre Slovenien – har fastlandsklima med varme somre (28-33 grader) og kolde vintre med sne i bjergene. Forår og efterår er behageligst, mens vinteren giver skiløb i Bosniens OL-bjerge og i de slovenske alper til priser langt under de vestalpine.

Godt at vide

Hvorfor står Jugoslavien stadig i bøgerne? Fordi navnet var i brug i mere end syv årtier, og fordi rejselitteratur, atlas og familiealbums har lang levetid. Har du en rejsebog fra før 1991, er indholdet om natur og kulturhistorie ofte stadig brugbart, mens alt om grænser, valuta, priser, telefonnumre og indrejseregler er forældet. Bemærk også, at stednavne kan have ændret sig: Titograd hedder igen Podgorica, Titovo Užice er Užice, og en række gader og pladser er omdøbt.

Grænser og praktik i dag: De syv områder er i dag selvstændige stater med hver sin indrejsepraksis, valuta og prisniveau. Slovenien og Kroatien er EU- og euroland; Montenegro og Kosovo bruger euro uden at være med i EU; Serbien har dinar, Bosnien konvertibel mark og Nordmakedonien denar. Som dansk statsborger rejser man visumfrit til dem alle på almindelige turistophold, men grænsekontrollen er reel ved indrejse til de lande, der står uden for Schengen – regn med kø i højsæsonen, særligt på vejen fra Kroatien mod Bosnien og Montenegro. Tjek altid lejebilkontrakten: Ikke alle udlejere tillader kørsel over alle grænser, og der kan kræves et grønt kort til forsikringen.

Et enkelt, men vigtigt forbehold: Serbien anerkender ikke Kosovo, og har man et kosovosk indrejsestempel som første indrejse i området, kan man i praksis opleve problemer ved efterfølgende indrejse til Serbien fra Kosovo. Ruten Serbien → Kosovo → tilbage til Serbien fungerer normalt; ruten Albanien/Nordmakedonien → Kosovo → Serbien kan give bøvl. Planlæg rækkefølgen, hvis begge lande er med.

Vis takt. Krigene i 1990'erne kostede over 100.000 mennesker livet og efterlod dybe sår. Historien fortælles forskelligt i de forskellige lande, og næsten alle voksne har personlige erfaringer med den. Som gæst er den kloge holdning at lytte frem for at konkludere – og at undgå at kalde nogen for "jugoslaver", medmindre de selv gør det. En del ældre gør faktisk stadig, med en vis nostalgi for et land, der ikke findes.

Vores råd: Læs Jugoslavien som en nøgle, ikke som et rejsemål. Skal du på tur i regionen, giver en rundrejse fra Ljubljana over Zagreb, Sarajevo og Beograd til Kotor et af Europas mest indholdsrige og mindst overturistede forløb – og du forstår først for alvor det hele, når du kender den fælles historie, alle syv lande kom ud af.