Iran er bygget som en skål. To store bjergkæder danner kanten — Zagros på skrå ned gennem vesten og Alborz som en mur langs Det Kaspiske Hav i nord — og indenfor ligger en høj, tør slette, hvor de to store saltørkener, Dasht-e Kavir og Dasht-e Lut, breder sig ud. Der er stort set intet vand i midten. Derfor ligger byerne, hvor bjergene giver vand, og rundrejsen følger kanten af skålen, ikke dens bund.
Landet fylder 1.648.195 km² — omkring 38 gange Danmark — og højeste punkt er vulkanen Damavand på 5.610 meter, Asiens højeste. Det meste af landet ligger over tusind meter, og det er forklaringen på, at en by midt i en ørken kan have sne om vinteren. Se også guiden til Iran og siden om kort og kortressourcer.
De fem Iran
Det centrale plateau er landets tørre hjerte: saltslette, stenørken og oaser. Byerne her har overlevet på qanat, underjordiske vandkanaler, der leder smeltevand fra bjergene ind under sletten. Yazd er det tydeligste eksempel — en lerby med vindtårne midt mellem to ørkener — og Kerman ligger tilsvarende i sydøst med Lut-ørkenen ved siden af.
Zagros er den lange, foldede bjergkæde, der løber fra nordvest mod sydøst gennem hele den vestlige del af landet. Den er bred, høj og svær at komme på tværs af, og den huser nomadefolk, der stadig flytter mellem sommer- og vintergræsgange. Isfahan ligger for foden af den østlige side, Shiraz inde i den mod syd.
Alborz og Det Kaspiske Hav er det grønne Iran, som få udefra regner med. Nord for bjergryggen falder nedbøren voldsomt, skoven er tæt og løvfældende, og der dyrkes ris og te ned mod kysten. Det er en times sag at køre fra tørt højland til fugtig skov, hvis man tager vejen over passet nord for Teheran — og hovedstaden selv klatrer op ad Alborz' sydside, så byens nordlige kvarterer ligger mærkbart højere og køligere end de sydlige.
Syden falder ned mod Den Persiske Golf og Hormuzstrædet. Her er varmt og fugtigt, arkitekturen og kosten er anderledes, og øerne — Hormuz, Qeshm, Kish — hører til en anden verden end højsletten.
Nordøst og nordvest er landets to udkanter: Mashhad ligger tæt på grænsen mod Turkmenistan og Afghanistan i øst, Tabriz højt oppe i det bjergrige nordvest mod Tyrkiet og Kaukasus.
Afstandene
Iran er stort, og de klassiske etaper er lange. Vejnettet er bedre end de fleste forventer, natbusser er udbredte, og indenrigsfly sparer en hel dag.
- Teheran-Isfahan er omkring 450 kilometer sydpå, fem-seks timer i bil eller bus
- Isfahan-Yazd er cirka 320 kilometer, fire-fem timer ud over sletten
- Yazd-Shiraz er omkring 440 kilometer og en god halv dag
- Shiraz-Isfahan direkte er cirka 480 kilometer gennem Zagros' udløbere
- Shiraz-Persepolis er kun omkring 60 kilometer nordøst, en times kørsel
- Teheran-Mashhad er omkring 900 kilometer — her flyver de fleste, eller tager nattoget
- Teheran-Det Kaspiske Hav er cirka 200 kilometer over Alborz, men vejen er snoet, og trafikken i weekenden er tung
Den almindelige rundrejse er sløjfen Teheran-Isfahan-Yazd-Shiraz og fly hjem fra en af enderne. Den kan køres på en uge, men er bedre på to.
Højde, hede og årstider
Klimaet er overvejende tørt. Om sommeren er syden og ørkenerne brændende — Lut hører til de varmeste steder på jorden målt fra rummet — mens bjergene er behagelige. Om vinteren vender det: der er sne og hård frost i Alborz og Zagros, skiløb inden for en times kørsel fra Teheran, og køligt selv i ørkenbyerne om natten.
April-maj og september-oktober er de rigtige måneder til en rundrejse: byerne er behagelige, passene åbne, og ørkenen til at være i. Nytårsfesten Nowruz omkring forårsjævndøgn i marts er landets store rejseuge, hvor alle hoteller og alle veje er fulde af iranere på ferie.
Gode kortressourcer
- OpenStreetMap er det mest pålidelige kort til gadeniveau i de store byer og til basarernes labyrinter, og den kan hentes offline
- Et papirkort over hele landet er værd at have, fordi afstandene her kræver overblik snarere end detaljer — og fordi mobilt internet kan være ustabilt
- Bykort over Isfahan, Shiraz og Yazd fås lokalt; de gamle bydele er ikke bygget efter et gitter, og GPS'en har det svært mellem høje lermure
Planlæg efter højdekurverne, ikke efter breddegraden. Det er højden, der afgør, om et sted er til at holde ud i juli — og om vejen dertil er åben i januar.
Se nøgletallene på fakta om Iran, og find flere rejsemål under Iran.