Guinea-Bissau

Guinea-Bissau er et af Vestafrikas mindst besøgte lande – og hjemsted for en af kontinentets mest særegne naturskatte. Ud for kysten ligger Bijagós-arkipelaget: 88 øer og holme af mangrove, palmeskov og endeløse tidevandsflader, anerkendt som UNESCO-biosfærereservat og optaget på verdensarvslisten. Her lever verdens måske eneste bestand af flodheste, der trives i saltvand, havskildpadder lægger æg på øde strande, og bijagó-folket styrer fortsat øerne efter egne, delvist matriarkalske traditioner.

På fastlandet blander den portugisiske kolonialarv sig med vestafrikansk hverdag i et afslappet kreolsk mix: gadelivet foregår på kriol, musikstilen gumbe strømmer ud af barerne, og i hovedstaden Bissau kulminerer det hele hvert år i et farverigt karneval. Landet er fattigt, politisk omskifteligt og næsten uden turisme-infrastruktur – dette er et rejsemål for erfarne og tålmodige rejsende. Men belønningen er et Vestafrika, som det så ud, før nogen tænkte på turister.

Højdepunkter

• Bijagós-øerne – sejl ud til øer som Bubaque, Rubane og Orango: tomme strande, fiskerlandsbyer, hellige skove og et ørige, hvor tiden går i tidevandets rytme
• Saltvandsflodhestene på Orango – i Orango-nationalparken kan man med lokal guide opsøge flodhestene, der græsser på øerne og svømmer i havet mellem dem – et naturfænomen, der næppe findes andre steder
• João Vieira-Poilão – marin nationalpark og et af Atlanterhavets vigtigste yngleområder for grønne havskildpadder
• Karneval i Bissau – i dagene op til fasten fyldes hovedstaden af optog, masker af papmaché, trommer og dans; Vestafrikas mest overraskende karneval
• Bissau – den forfaldne, charmerende hovedstad med kolonikvarteret Bissau Velho, havnestemning og gumbe-musik
• Bolama og Cacheu – spøgelsesagtige kolonibyer med portugisisk fortid, tunge af historie om slavehandel og forfald

Bedste rejsetid

December til april er den tørre sæson og reelt den eneste oplagte rejsetid: solrigt, varmt (30-35 grader) og farbare veje. Karnevallet ligger i denne periode og er landets festlige højdepunkt. Regntiden fra juni til oktober er blandt de vådeste i Vestafrika – veje forvandles til mudder, bådforbindelser bliver usikre, og myggene tager over. Skildpadderne lægger æg på Poilão i sensommeren og det tidlige efterår, men logistikken er da tilsvarende sværere.

Godt at vide

Vær ærlig over for dig selv: Turismen er stort set uudviklet. Der er få flyforbindelser (typisk via Lissabon, Dakar eller Casablanca), et beskedent udvalg af hoteller, og uden for Bissau og et par ø-lodges er standarden meget enkel. Strøm og internet kommer og går. Både til Bijagós spænder fra gode lodge-transfers til overfyldte lokale kanoer – vælg det første, og planlæg med rummelige tidsmarginer; tidevand og vejr bestemmer. Fransk og portugisisk er nyttige, kriol er hverdagssproget, og engelsk tales meget lidt. Valutaen er CFA-franc, og landet er en ren kontantøkonomi – medbring euro til veksling, og regn ikke med hæveautomater eller kortbetaling.

Sundhed skal tages alvorligt: Gyldig gul feber-vaccination kræves, malaria er udbredt hele året (forebyggende medicin anbefales – tal med en rejseklinik), og sundhedsvæsenet er meget begrænset, så en rejseforsikring med evakueringsdækning er afgørende. Drik kun vand på flaske. Politisk har landet en historie med kup og uro; mod turister er hverdagen fredelig og folk bemærkelsesværdigt venlige, men tjek Udenrigsministeriets rejsevejledning før afrejse, og følg de lokale nyheder undervejs. Visum søges hjemmefra eller som e-visum. Respektér bijagó-øernes hellige steder – tag altid en lokal guide med, og spørg før du fotograferer.

Vores råd: Brug kun en dag eller to i Bissau, og læg resten af rejsen på Bijagós-øerne med base på en af lodge-øerne som Rubane – og book ø-transfers og flodhest-udflugten hjemmefra, så tidevandsplanerne er på plads, før du lander.