Cambodja er formet som en flad skål. Bjergene ligger langs randen — mod nord, sydvest og øst — og midten er en lav slette, hvor to vandsystemer mødes: Mekong, der kommer nordfra, og Tonle Sap, Sydøstasiens største ferskvandssø. Landet fylder 181.035 km², godt fire gange Danmark, og det meste af befolkningen bor i den nederste tredjedel af den skål.
Den ene kendsgerning, man skal forstå, er at floden Tonle Sap vender. I tørtiden løber den fra søen ned i Mekong ved Phnom Penh. Når monsunen fylder Mekong op, bliver trykket så stort, at floden løber baglæns og presser vand tilbage i søen. Søen tredobler sit areal, oversvømmer skovene omkring sig og fylder dem med fisk. Hele riget omkring Angkor blev bygget på den rytme, og risen og fiskeriet følger den stadig.
Se også guiden til Cambodja og siden om kort og kortressourcer.
Sletten, søen og randen
Den centrale slette er Cambodja for de fleste rejsende: rismarker, sukkerpalmer, landsbyer på pæle og en horisont uden bakker. Phnom Penh ligger, hvor Mekong, Tonle Sap-floden og Bassac mødes i et kryds, der lokalt kaldes de fire arme. Byen ligger der, fordi vandet gør.
Tonle Sap-søen ligger nordvest for hovedstaden. Nordbredden er tørrere og har den gamle kongevej mod Angkor; Siem Reap ligger få kilometer fra søens nordkant, og templerne står på den sandslette, hvor vandet lige netop ikke når op.
Kardemommebjergene og Elefantbjergene dækker sydvest. Her ligger landets højeste punkt, Phnom Aoral på 1.810 meter, og landets mest sammenhængende regnskov. Bjergene fanger monsunen og er blandt de vådeste steder i Sydøstasien.
Kysten er 440 kilometer mod Thailandbugten: Sihanoukville som havn, Kep og Kampot som stille alternativer, og en række øer ud for kysten.
Dangrek-skrænten i nord er en klippekant, der springer op mod Thailand. Templet Preah Vihear ligger oppe på den, og der er kun få veje over.
Det østlige højland — Ratanakiri og Mondulkiri — er bølget, rødjordet og tyndt befolket, med vandfald og kaffe og den længste køretur i landet.
Afstandene
- Phnom Penh-Siem Reap er cirka 315 kilometer ad hovedvej 6, fem til seks timer med bus. Indenrigsflyet tager tre kvarter
- Phnom Penh-Sihanoukville er knap 200 kilometer ad motorvejen, omkring to timer. Ad den gamle vej tager det fire
- Phnom Penh-Kampot er cirka 150 kilometer, omkring tre timer
- Siem Reap-Battambang er cirka 170 kilometer, tre timer ad vejen. Bådturen ad floden og søen tager en hel dag og er kun mulig, når vandstanden er høj
- Phnom Penh-Sen Monorom i Mondulkiri er omkring 370 kilometer, syv-otte timer
- Til Preah Vihear er der langt uanset hvorfra. Regn med en hel dag fra Siem Reap tur-retur
Den almindelige rundrejse er derfor en trekant: Phnom Penh, Siem Reap og kysten. Øst og nord er tilvalg, der koster to dage hver.
Regntid og tørtid
Monsunen kommer sydvestfra fra maj til oktober og falder som kraftige eftermiddagsbyger frem for konstant regn. Landskabet er grønt, søen er stor, og grusvejene i øst og nord bliver tunge. November til februar er tørt og relativt køligt — den behagelige tid. Marts til maj er brændende, ofte over 35 grader, men Angkor er mindre overrendt.
Vandstanden afgør mere end vejret: de flydende landsbyer på Tonle Sap flytter sig efter årstiden, og en landsby, der nås med båd i oktober, ligger langt fra vandet i april.
Gode kortressourcer
- OpenStreetMap har den bedste dækning af mindre veje, tempelstier og landsbyveje, og virker offline på telefonen, hvor dækningen svigter i øst
- Et trykt kort over Angkor-området er stadig nyttigt: templerne ligger spredt over mange kilometer, og det hjælper at se den store og den lille rundtur tegnet op
- Et kort med højdekurver er værd at have, hvis du skal ind i Kardemommebjergene eller til Mondulkiri
Planlæg efter vandet. Den samme rute kan tage tre timer i marts og en hel dag i september, og søen er to forskellige landskaber.
Se nøgletallene på fakta om Cambodja, og find flere rejsemål under Cambodja.