Bangladesh er ikke et land med floder. Det er floderne, der har et land. Tre af Asiens største vandsystemer - Ganges, Brahmaputra og Meghna - mødes her og lægger deres slam fra sig, inden de går i Den Bengalske Bugt. Resultatet er verdens største delta og et land, hvor størstedelen af jorden ligger under ti meter over havet.
Det forklarer næsten alt: hvorfor jorden er så frugtbar, hvorfor der bor så mange mennesker, hvorfor vandet kommer hvert år, og hvorfor en rejse ofte går langsommere end kortet lover. Landet fylder 148.460 km², cirka tre en halv gang Danmark, men rummer omkring tredive gange så mange indbyggere.
Se også guiden til Bangladesh og siden om kort og kortressourcer.
Deltaet, bakkerne og teen
Det centrale delta er fladt hele vejen. Ganges hedder Padma, når den er kommet ind i landet, Brahmaputra hedder Jamuna, og de to løber sammen vest for Dhaka, inden Meghna samler det hele op og fører det sydpå. Landskabet er rismarker, dæmninger, bananhaver og landsbyer på opkastede jordbanker, der stikker en meter eller to op over vandet.
Sundarbans i sydvest er deltaets yderkant: et mangroveområde, som Bangladesh deler med Indien, gennemskåret af tidevandskanaler og uden faste veje. Man kommer derind i båd fra Khulna eller Mongla, og det er det eneste sted i landet, hvor man rejser i timer uden at se en landsby.
Chittagong Hill Tracts i sydøst er undtagelsen fra fladheden. Her ligger parallelle bakkekamme dækket af skov og bambus op mod grænsen til Myanmar og Indien, og her findes landets højeste punkt, Saka Haphong på omkring 1.050 meter. Området er kulturelt anderledes end resten af landet og kræver tilladelse at rejse i.
Sylhet i nordøst er teens landsdel. Bakkerne op mod Meghalaya i Indien får noget af Asiens kraftigste nedbør, og under dem ligger haorerne - store, lavvandede fladvandsbassiner, der er marker om vinteren og indsøer om sommeren.
Kysten er ikke klipper og bugter, men mudder, mangrove og nye sandbanker. Undtagelsen er Cox's Bazar i sydøst, hvor en næsten ubrudt sandstrand løber over hundrede kilometer sydpå.
Afstandene
Vejene er belagte på hovedstrækningerne, men trafikken er tæt, og færger over de store floder kan æde en time uden varsel. Regn med længere tid end kilometertallene antyder.
- Dhaka-Chittagong er omkring 250 kilometer sydøst. Seks til syv timer i bil, lidt mindre med toget
- Dhaka-Cox's Bazar er omkring 400 kilometer. Ni til ti timer ad vejen; natbus er den almindelige løsning
- Dhaka-Sylhet er omkring 240 kilometer nordøst og tager fem til seks timer
- Dhaka-Khulna er omkring 200 kilometer sydvest. Efter broen over Padma tager turen fire til fem timer mod tidligere det dobbelte
- Khulna-Sundarbans foregår i båd og måles i timer, ikke kilometer. Regn med en overnatning om bord
Den gamle måde at rejse på - flodbåden fra Dhaka sydpå til Barisal om natten - findes stadig og er langsommere end bussen, men den viser landet fra den side, der giver mening.
Vandet og årstiderne
Monsunen kommer i juni og varer til september, og i de måneder står en femtedel eller mere af landet under vand. Det er ikke en katastrofe hvert år, men en årstid: rismarkerne skal bruge det, og landsbyerne er bygget til det. For en rejsende betyder det blot, at veje lukker, og at både overtager.
Cyklonerne kommer uden for monsunen, typisk i april-maj og igen i oktober-november, og rammer kysten. Den tørre og køligere periode fra november til februar er den fremkommelige tid.
Gode kortressourcer
- OpenStreetMap er det stærkeste kort over Bangladesh. Landet er godt dækket af lokale kortlæggere, og det er ofte det eneste sted, mindre veje og færgelejer er med
- Et papirkort er stadig værd at have i Chittagong Hill Tracts og i Sundarbans, hvor dækningen er tynd og signalet svigter
- Vær opmærksom på, at flodernes løb flytter sig. Sandbanker, øer og færgelejer i deltaet ændrer sig fra år til år, og ældre kort kan vise en ø, der er væk
Læg en dag ind i rejseplanen til det, du ikke kan planlægge. Færgen, trafikken og vandet bestemmer tempoet i Bangladesh, ikke køreplanen.
Se nøgletallene på fakta om Bangladesh, og find flere rejsemål under Bangladesh.