Udgivet 27. august 2026
Ukraine – rejsemindernes land
Der er lande, man rejser til – og lande, man bærer med sig. Ukraine er blevet begge dele. Europas næststørste land var i årene før krigen ved at blive opdaget af rejsende, der søgte noget ægte: gyldne kupler over brede floder, kaffehuse med hundrede år gamle vaner, trapper ned mod Sortehavet og bjerge, hvor hyrdekulturen stadig lever. Dette er en rejse i minderne – og i alt det, der venter, når landet igen kan tage imod.
Lad det være sagt klart fra begyndelsen: Udenrigsministeriet fraråder aktuelt alle rejser til Ukraine – tjek altid de gældende rejsevejledninger på um.dk. Denne artikel er ikke en opfordring til at rejse nu, men en påmindelse om, hvad der er værd at huske. Landets fakta og baggrund finder du i vores guide til Ukraine.
Kyiv – byen under guldkuplerne
Kyiv er en af Europas ældste hovedstæder – ældre end Moskva, stolt af det – og fra flodskrænterne over Dnipro rejser byens signatur sig: guldkuplerne. Sankt Sofia-katedralen fra 1000-tallet med sine mosaikker, det himmelblå Sankt Michael-kloster, og sydpå langs floden Pechersk Lavra, huleklosteret, hvor munke i århundreder har levet i gangene under jorden. Mellem kirkerne lever storbyen: kastanjetræerne langs paradegaden Khreshchatyk, den stejle, brostensbelagte Andriyivskyy-gade med kunstnere og småhandel, og en café- og madscene, der før krigen hørte til Østeuropas mest spændende.
Lviv – kaffehusenes hovedstad
Længst mod vest, kun 70 km fra Polen, ligger Lviv – en by, der føles som Wien og Krakow på én gang, hvilket ikke er tilfældigt: Byen var i århundreder en habsburgsk kulturby. Den bilfrie middelalderkerne står på UNESCOs verdensarvsliste, og mellem renæssancegårdene og de armenske og barokke kirker dyrkes en kaffehuskultur, som byen regner for sin egen opfindelse. Man sidder længe i Lviv: over en kop kaffe med byens berømte chokolade, i boghandlerne, på pladserne foran operaen. Det er den mest tilgængelige indgang til Ukraine – og den by, mange rejsende først taber deres hjerte til.
Odesa – trapperne mod havet
Ved Sortehavet ligger Odesa, havnebyen med det sydlandske temperament: klassicistiske palæer i pastel, platantræer, humor som lokal valuta – og Potemkin-trappen, de 192 trin ned mod havnen, som Eisensteins filmklassiker gjorde verdensberømte. Byen blev grundlagt som imperiets vindue mod syd og voksede sig kosmopolitisk med græske, jødiske, italienske og franske aftryk i gader og køkken. Under gaderne strækker sig et af verdens største katakombe-net, over dem operahuset, der regnes blandt Europas smukkeste – byens historiske centrum står i dag på UNESCOs verdensarvsliste. Om sommeren hørte strandene ved Arkadia til Sortehavets livligste.
Karpaterne – hyrdernes bjerge
I sydvest folder Karpaterne sig gennem landet: bløde, skovklædte bjergrygge, polonyna-græsgange og landsbyer, hvor hutsulernes kultur lever i trækirker, uldtæpper og brynza-ost. Her ligger Ukraines højeste top, Hoverla på 2.061 meter, en overkommelig vandring på en klar sommerdag – og vinterbyen Bukovel, der var på vej til at blive Østeuropas store skisportssted. Toget dertil er en oplevelse i sig selv; nattogskulturen – kupéen, teen i glasholder af metal, samtalerne med fremmede – hører til de ukrainske rejseminder, man ikke glemmer. Og fra bjergene er der kort til Tjernivtsi ved den rumænske grænse, hvis habsburgske universitetsbygninger er endnu en af landets UNESCO-perler.
Det, der venter
Meget af det, der er nævnt her, står stadig; noget er skadet og skal genrejses, ligesom landet selv. Historien giver håb: Ukraine har genopbygget før, og et land med den kulturarv, den natur og – frem for alt – de mennesker bliver igen et af Europas store rejsemål. Den dag rejsevejledningerne ændres, vil de første rejsende opleve noget sjældent: et land, der ved, hvad besøg betyder.
Indtil da gælder det enkle: Følg um.dk's rejsevejledning, støt gerne ukrainsk kultur hjemmefra – og gem denne liste. Den bliver aktuel igen.