Kemer er den tyrkiske kyst, hvor bjergene ikke holder afstand. De vestlige Taurusbjerge går direkte ned i Middelhavet, og byen ligger klemt inde på den smalle stribe, der er tilbage. Det er hovedforskellen på Kemer og resten af kysten omkring Antalya: østpå er der flad kystslette og sand i kilometervis, her er der lodrette bjergsider, fyrreskov ned til vandet og en række små bugter.
Prisen for udsigten er stranden. Kysten omkring Kemer er rullesten — grå, runde og tunge — ikke sand. Bystranden er smal, tæt belagt med solsenge og fuld i juli. Vandet til gengæld er klart på en måde, sandstrande aldrig bliver, fordi der ikke er noget at hvirvle op. Badesko er ikke et forslag, det er nødvendigt udstyr.
Kemer kommune har knap 50.000 indbyggere og 53 kilometer kyst, og økonomien er turisme og ikke ret meget andet. Gæsterne kommer først og fremmest fra Rusland — i en grad, hvor personalet på hoteller og restauranter oftere taler russisk end engelsk. Det overrasker en del danskere. Skiltene er tosprogede tyrkisk-russisk mange steder.
Sådan hænger kysten sammen
- Kemer by — marinaen med 320 pladser, en gågade med butikker og barer, og bystranden nord for havnen. Det er her, der er liv om aftenen
- Ayışığı (Moonlight) — bugten syd for marinaen, med sand blandet i stenene og den eneste rigtige strandpark i byen. Entré, og fuld i højsæsonen
- Beldibi og Göynük — nord for Kemer, mod Antalya. Rullesten, roligere, mange store anlæg
- Çamyuva og Kiriş — syd for byen. Lang stenstrand, hotelrække, kortere til bjergene
- Tekirova — længst mod syd, og det roligste af det hele. Herfra går svævebanen op på Tahtalı
Ud af byen
- Tahtalı — bjerget over byen, 2.366 meter, og svævebanen fra Tekirova klarer 1.639 højdemeter på ti minutter. Tag en jakke med: det kan være 35 grader nede og under 10 oppe
- Phaselis — græsk-romersk havneby mellem Kemer og Tekirova, med tre bugter, en akvædukt og en søjlegade, der ender i vandet. Man kan bade på den antikke havn
- Göynük-kanjonen — en smal kløft med iskoldt vand nord for byen, hvor man vader og svømmer sig ind mellem klippevæggene
- Olympos og Çıralı — godt 40 kilometer sydpå, omkring en times kørsel. Ruinbyen ligger spredt i skoven ned til en lang stenstrand, og nabolandsbyen Çıralı er det rolige alternativ til hele Kemer-kysten
- Yanartaş (Chimaera) — flammerne på bjergsiden over Çıralı, hvor naturgas siver op gennem klippen og har brændt uafbrudt i årtusinder. Kør derop i mørke, det er hele pointen. Det er en halv times stigning ad en stenet sti
Sæson
Sommeren er hed og knastør, og temperaturen passerer jævnligt 40 grader i juli og august. Bjergene holder på varmen om aftenen. Maj, juni, september og oktober er det, Kemer er bedst til: 25–30 grader, badevand og et klima man kan vandre i.
Vinteren er kølig og våd — det meste af nedbøren falder mellem november og marts — og en stor del af byen lukker ned. Til gengæld er det så vandresæson på Lykiske Vej, fjernvandreruten fra Fethiye til Antalya, der løber gennem hele området.
Godt at vide
- Antalya lufthavn (AYT) ligger cirka 55 km væk, omkring en time i bil. Lufthavnen ligger øst for Antalya, så man kører hele vejen rundt om byen
- Bus TA07 kører fra Antalyas busterminal til Kemer hvert kvarter, og TA08 videre til Çamyuva, Phaselis og Tekirova hver halve time. Det er billigt og fungerer, men det tager tid fra lufthavnen
- Stranden er sten. Badesko, og en måtte hvis I ikke vil leje solseng
- Byen er bygget på vandløb fra bjergene, og der er skygge af rigtige træer i gaderne — usædvanligt på den kyst. Det gør sommeraftenerne til at holde ud
- Kør ikke bjergvejene efter mørkets frembrud uden grund. Serpentinerne mod Olympos er smalle, og der er ingen autoværn mange steder
Tag svævebanen op på Tahtalı sidst på eftermiddagen i stedet for midt på dagen. Diset formiddagsluft skjuler hele kysten, mens sollyset sent giver skygger i bjergene — og man kan se ned på Antalya i den ene retning og Lykiens bugter i den anden.
Se resten af landet under Tyrkiet, og find flere rejsemål under rejsemål.